Vi går efter billig mad

Nordjyder forventer i højere grad end andre danskere at spare på fødevarerne i år

- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at nordjyderne generelt er lidt mere bekymrede for økonomi om andre danskere, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen. Foto: Søren Wesseltoft

- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at nordjyderne generelt er lidt mere bekymrede for økonomi om andre danskere, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen. Foto: Søren Wesseltoft

Hvorfor dog købe dyrt, når man kan købe billigt. Sådan synes en stadigt større del af os at tænke, når vi fylder varer i indkøbskurven. Aldrig har vi købt så meget ind i discountsupermarkederne som nu, og med finanskrise og udsigt til øget arbejdsløshed vil billige varer komme i endnu højere kurs. - Vi vil se, at discountsektoren vil vokse rigtig meget de kommende år, siger chefkonsulent i Landbrugsraadet Klaus Jørgensen. En undersøgelse, som analyseinstituttet Synovate har lavet for Nordea om danskernes økonomiske bekymringer i 2009, bekræfter, at vi i stigende grad vil gå efter de billigere fødevarer. Næsten hver fjerde af de adspurgte forventer, at de vil skære ned på madbudgettet i år. - Det er en tendens, der har været der noget tid, men den bliver forstærket i år, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen. Hun hæfter sig ved, at særligt nordjyderne har planer om at købe billigere mad. Knap hver tredje nordjyde svarer, at han/hun vil eller sikkert vil spare på dagligvarerne. Sporene skræmmer - Vi ved fra tidligere undersøgelser, at nordjyderne generelt er lidt mere bekymrede for økonomi om andre danskere, måske fordi man traditionelt har haft nogle øer af arbejdsløshed. Men her kan vi så også se, at nordjyderne er lidt mere villige til at arbejde ekstra, og at flere vil spare på for eksempel mad, siger hun. Ann Lehmann Erichsen vurderer, at danskerne bruger to strategier til at spare på indkøbene. Dels går vi hen, hvor varerne er billigst, og dels køber vi mindre mad. - Man kan allerede se, at mængden af solgt mad er faldet med fire procent, siger hun og tilføjer, at hun ikke er i tvivl om, at det er den første strategi - at gå hen hvor varerne er billigst - der giver den største besparelse på budgettet.Og det er tilsyneladende også den, de fleste af os vælger. For hvor discountbutikker som Netto, Fakta og Lidl i dag har omkring 30 procent af dagligvaremarkedet, så vil tallet i løbet af fem år være vokset til 40 procent, vurderer Klaus Jørgensen. - Jeg tror, kæderne vil se finanskrisen som en mulighed for at udvide konceptet lidt, sådan at butikkerne tager flere varegrupper ind, end de har i dag. Så behøver kunderne heller ikke at skulle i andre butikker, siger han. Ingen ved, hvor den øvre vækstgrænse for discountbutikkerne ligger. I Tyskland har de billige kæder en markedsandel på 40 procent og tallet vokser stadig, men om det også sker i Danmark tør Klaus Jørgensen ikke spå om. - Jeg tror til gengæld fortsat på, at vil se en vækst i køb af dagligvarer på internettet, og man kunne godt forestille sig, at discountbutikkerne også vil blande sig her, siger han.