Vi går efter resultater

Det er nu, regeringen skal vise, om der er handling bag de mange ord om bredt samarbejde.

EMNER 8. december 2007 20:23

S: Det er nu, regeringen skal vise, om der er handling bag de mange ord om bredt samarbejde. Forhandlingerne om kvalitetsreformen er gået i gang. Vi er klar med konkrete forslag til at forbedre danskernes velfærd og lønnen for de offentligt ansatte. Det er meget enkelt: Vi kan lave en aftale med regeringen om en kvalitetsreform, hvis regeringen til gengæld vil være med til helt konkret at styrke vores velfærd. Vi har tidligere fremlagt vores 29 velfærdsrettigheder. Ved forhandlingerne om kvalitetsreformen går vi efter et gennembrud for disse rettigheder. Konkret har vi fremført tre rettigheder: 1. Lektiehjælp efter skole. Alle børn skal have mulighed for at få hjælp til lektierne, så børnene ikke sidder med lektierne alene derhjemme. 2. Hurtigere genoptræning efter hospitalsindlæggelse. Der går i dag for lang tid før patienter kan vende tilbage til det liv de havde, før indlæggelsen. Det er skidt for den enkelte, og for samfundet. 3. Gratis, sund mad i vuggestuer og børnehaver. Sund og gratis mad til alle børn vil forebygge fedme og overvægt og give børnene et bedre liv. At vi overhovedet har velfærd afhænger imidlertid af, at dygtige danskere vil arbejde i den offentlige sektor. Derfor er vores andet krav til forhandlingerne: Bedre løn til de offentligt ansatte. I regering eller ej: Socialdemokratiet er i arbejdstøjet. Vi skylder at arbejde for hver en stemme og hvert et mandat vi har fået. Det står allerede nu klart, at vi med regeringens kvalitetsreform ikke får løst de grundlæggende problemer for fremtidens velfærdssamfund. Men med Socialdemokratiet ved forhandlingsbordet er der mulighed for, at vi på helt konkrete punkter kan forbedre danskernes hverdag. ¿5 øre i timen og gratis medlemskab af sygekassen.¿ Det var svar og målet for Socialdemokratiets socialminister K.K. Steincke i 1933, da Socialdemokratiet af kommunisterne blev kritiseret for ikke at ville det hele på en gang. Sådan har vi altid arbejdet, støt og sikkert for konkrete resultater. Det vil vi blive ved med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...