Vi glemmer reflekserne

KØBENHAVN:Blot 27 procent af alle danskere bruger reflekser i vintermørket. Det viser en undersøgelse, som er lavet af forsikringsselskabet Codan. Kun hver fjerde mellem 16 og 29 bærer reflekser i vinterhalvåret. Omvendt angiver knap ni ud af 10 forældre, at deres barn bruger reflekser. Mest udsat er unge fodgængere, der har omtrent dobbelt så stor risiko for at komme ud for en mørkeulykke end andre aldersgrupper, viser tal fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Tallene viser også, at syv ud af 10 fodgængere kunne have undgået en påkørsel, hvis de bar refleks. /ritzau/