Hobro

- Vi gør det da bare selv

Tre kvinder med efternavnet Josefsen åbnede tirsdag det sted, de selv har savnet i Hobro

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lone Josefsen, Oue, serverer her for åbningsdagens første gæster. På menuen er stjerneskud. Foto: Zarah Grothe

HOBRO:”At tage sagen i egen hånd”.

Sådan lyder en udbredt talemåde, og den har tre kvinder, hvis fornavn ledsages af Josefsen, taget til sig. De - to søstre og den enes datter fra henholdsvis Hobro og Oue - åbnede tirsdag en café og natklub i Hobro. Navnet er Café Classic:

- Vi har i mange, mange år manglet et sted som det her, og ved du hvad... det kommer jo ikke af sig selv, begynder den ældste af de tre, Bettina Josefsen, og fortsætter:

- Så sagde vi til sidst til hinanden: Vi gør det da bare selv!

Den 46-årige kvinde fra Hobro griner. Hun er glad, det er de andre, Lone og Kathrine Josefsen, 39 og 22 år, også. Det er dagen, hvor familiens store drøm bliver til virkelighed. De håber også, at byen vil nyde godt af at få endnu et gågadested at sætte sig hen:

Café Classic lukker som café om aftenen, og derefter åbner natklubben. I hvert fald fredag og lørdag. Og også her er det tydeligt, at kvinderne har ønsket at skabe et sted, som de selv har savnet i Hobro. Her er adgangskravet, at man er fyldt 21 år.

Café Classic holder åbent alle dage, undtagen mandag. Fra søndag til torsdag er det fra klokken 10-21, og og fredag og lørdag er det fra klokken 10-05.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.