Vi gør en forskel

Svar til skolelærer Jeppe Gleager: ”Pjat” udtrykker artiklen. 24.8. fik vi alle lige skolelærerpegefingeren igen i vejret fra Jeppe Gleager.

Nu skal de ”pampere” godt nok have at vide, hvordan tingene efter en liberalist fungerer i den virkelige verden. For det først er det i orden, at du er ligeglad med overenskomster (du har vel ikke valgt selv at blive sat ned i løn for din skolegerning ift. gældende overenskomst på området?), men du må have respekt for, at også vi almindelige mennesker har brug for en anstændig løn. Vil du som liberalist blot se til, mens stat og kommune mangler skatteindtægter, fordi der er driftige forretningsfolk der scorer kassen, og løn etc. går uden om dansk beskatning? Vil du acceptere eksempelvis skolebudgetterne skal sættes ned på den baggrund? Det er sådanne ting du er nødt til at have med i din betragtning når du skælder ud på en fagforening som i mere end 100 år har været med til at sikre et sundt og fordelingsmæssigt samfund, hvor der er plads til alle. Du er med dine hadefulde bemærkninger med til at sætte spørgsmålstegn ved en helt lovlig blokade, som både arbejdsgivere og fagforeninger er enige om er nødvendig, hvis ikke dette skønne land skal bankes 40 år tilbage, med alt det det så får af konsekvenser. Sidst vil jeg personligt gerne udtrykke at når du kalder mig en pamper, signalerer du for mig at du en person der ikke ved hvordan den virkelige verden er. Jeg er stolt over at gøre en forskel for de 3F-medlemmer, jeg har med at gøre. I min hverdag ved jeg, vi gør en forskel, i din verden ved du det ikke.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...