Musik

Vi graver i sangskatten

Sangselskabet synger ud i vinterferien

AALBORG:I weekenden, hvor Nordjyllands to vinterferieuger mødes - lørdag 15. februar - inviterer Nordjysk Sangselskab hele familien til et herligt musikalsk arrangement.

Store som små inviteres til at synge med, når 14 kunstnere graver løs i den danske sangskat.

Med udgangspunkt i “De små synger” tilrettelægges et døgn i et barns liv.

Vi kommer rundt omkring mange sjove, søde, “frække”, finurlige, hyggelige og måske glemte sange, som fortjener at blive gravet frem.

Og publikum får naturligvis lejlighed til både at synge og lege med.

Kunstnergruppen, som fører an i dagens løjer, består af sangere, trompetist, skuespiller, billedkunstner, dukkemager samt pianister.

De medvirkende er: Charlotte Hjørringgaard-Larsen, Katrine Bach Skovmand, Dorte Amalie Schou, Marie Keller Sørensen, Annette Bo Nielsen, Jens Olav Heckmann, Bo Horsevad, Thomas Rewes, Søren Ohlsen, Rikke Øland, Lotte Hermann, Adrienne Agnew, Lise Gam-Jensen og Vita Kold.

Det hele løber af stabelen kl. 14 i Utzon Center.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst