- Vi har det godt, har vi!

Tvillingerne Marie og Krista har aldrig været uvenner i deres i alt 180 år lange liv

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tvillingerne mødes hver dag og sludrer med hinanden. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:- Kan I ikke lige rykke lidt tættere på hinanden? spørger fotografen Krista Larsen og Marie Sørensen. Som reaktion på den forespørgsel rykker Marie straks nogle centimeter væk fra Krista og griner. - Det kan da kun blive nogle fine billeder, det her, konstaterer hun, og hendes tvillingesøster giver hende ret. Juledag er det 90 år siden, tvillingerne kom til verden i Hollensted, og i dag bor de på samme plejehjem i Brønderslev. Ganske vist i hver sin ende af plejehjemmet, men næsten hver dag går en af dem turen gennem de lange gange ned til den anden. - Vi snakker bare. Og når Krista bliver næsvis, kommer hun uden for døren, siger Marie, som trods alt snakker en lille smule mere end Krista. Rødt bånd Tvillingerne har altid boet tæt på hinanden. De blev i sin tid gift det samme år, og i år flyttede de begge på Plejehjemmet Kornumgård med et par måneders mellemrum. - Da vi gik i skole havde jeg et rødt bånd om hånden, så læreren kunne kende forskel på os, fortæller Krista. Pigerne gik nemlig som mange andre tvillingepiger ens klædt. Også sorger og glæder har tvillingerne delt, for de har trods alt boet få kilometer fra hinanden hele deres liv. - Marie sagde altid ¿Vil du græde Krista, så vil jeg også¿, fortæller Krista om dengang de var yngre. Og selv om de to søstre altid har været tæt på hinanden, har det aldrig været for meget. - Vi har aldrig nogensinde været uvenner, siger Marie, men indrømmer, at hun måske nok vil bestemme lidt, selv om hun faktisk er et kvarter yngre end Krista. Udover det kvarters forskel, der er på søstrene, har de heller ikke helt lavet det samme. Marie arbejdede i mange år på en sodavandsfabrik, mens Krista var hjemmehjælper. Men ellers er de enige om det meste. Også når de sidder der i sofaen og snakker. Juledag hver for sig Nu hvor tvillingerne bor det samme sted, ser de også hinanden på deres fødselsdag, men sådan plejer det ikke at være. Begge to er nemlig altid sammen med hver deres familier juledag. Krista skal være hos sin søn og svigerdatter juledag. Hun har to børn og seks børnebørn. Marie skal også være sammen med sine efterkommere, som er en noget større flok. Med fire børn, endnu flere børnebørn og nogle oldebørn oveni, bliver der hele 56 familiemedlemmer til at fejre hendes fødselsdag. Ingen træthed Krista begynder at rykke lidt på sig. - Nu vil jeg hjem, siger hun, for hun nåede ikke at spise sin frokost helt færdig. - Nå vil du det, jamen det kan være, jeg har et stykke kage eller noget, du kan få. Man skal jo være god ved de gamle, driller Marie sin kvarter ældre storesøster. - Ja, de siger, at når vi bliver gamle, går vi i barndom, men så må vi vel også blive voksne igen? spørger Marie. Både hende og Krista er enige om, at de langt fra føler sig som 90-årige - hvordan det så end føles. - Jeg har aldrig været træt. Sidst jeg var til læge, sagde han, at jeg kom hele tiden, men så sagde jeg nej - sidst jeg var ved læge var i 1932, siger Krista, der stadig sidder i Maries sofa. - Ja, man kan sove, når man bliver gammel, mener Marie, som i hvert fald ikke har brug for søvn lige nu. Og selv om hun driller sin søster, er én ting sikker: - Hun kan ikke undvære mig og omvendt, siger Marie. De snart 90-årige damer er i hvert fald klar på ti år mere. - Vi har det godt, har vi, og vi er raske, siger de i munden på hinanden.