- Vi har det sjovt

Aalborg Håndbold nyder rollen som duks

Søren Olsson
Martin Larsen nyder tilværelsen som spiller på ligaens bedste hold. Foto: Peter Mørk
Sport 14. november 2016 06:24 - Opdateret 14. november 2016 10:51

AALBORG: Aalborg Håndbold hentede søndag den ottende sejr af ni mulige, da Mors-Thy Håndbold blev besejret med hele 10 mål på trods af, at kampen blev spillet på Bette Balkan foran nogle af ligaens mest inkarnerede og højlydte fans.

Dermed er aalborgenserne stadig i spidsen for 888Ligaen med et forspring på to point ned til BSV, og holdet klarer sig markant bedre end sidste år, hvor alle turneringer endte som lidt af en fiasko.

- Vi har det rigtig godt med hinanden, og vi synes, det er sjovt at spille håndbold lige nu. Der er en stor fælles tro på systemerne og konceptet, men det er stadig en lang sæson. Men det er klart, at hvis vores målvogtere kan stå sådan i slutspillet også, så ser det da fornuftigt ud, griner bagspilleren Martin Larsen med henvisning til målvogteren Mikael Aggefors, der præsterede hele 22 redninger i sejren på Mors.

Mors-Thy er efter nederlaget nummer 11 i 888ligaen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...