Lokalpolitik

Vi har et problem

For en måneds tid siden kom der en EU-rapport, der viste, at udviklingen for naturtilstanden herhjemme er gået den helt forkerte vej, trods regeringens hensigtserklæring om forbedringer på området inden 2010.

Da kommunerne de seneste år har haft en stor del af naturbeskyttelsen som ansvarsområde, formastede jeg mig, som medlem af Plan- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune til at tage rapporten alvorligt, og opfordre til, at man i højere grad tog vare om vor lokale natur. I den forbindelse bør man naturligvis også vurdere landbrugets rolle, da dansk landbrug i dag dækker ca. 63 pct. af vore jordarealer. Men jeg skal sandelig love for, at man ikke ustraffet skal nævne landbrug og miljø i samme sætning. Den problematik, vi som lokalpolitikere har pligt til at tage alvorligt, bliver pr. automatik til ”angreb på landbruget”. Adskillige læserindlæg samt personlige breve har kategoriseret mit oprindelige (meget afdæmpede) læserbrev som noget nær et attentat på dansk landbrug. En enkelt har endda sammenlignet min holdning til landmænd med Hitlers forfølgelse af jøderne(!) Jeg har nu i flere omgange forsikret mine debattanter om, at hensigten ikke på nogen måde var morderisk, men blot et forsøg på at pege på et stort samfundsproblem. Mit håb var, at landbruget ville gå i en konstruktiv dialog for at løse problemerne, men reaktionen har været mildt sagt… ”meget sensibel”. Historien har imidlertid vist, at problemer sjældent løses ved at feje dem ind under gulvtæppet! Og det skulle vel være overflødigt her at opremse de mange lokale og globale miljøproblemer vi står overfor – de burde være velkendte og erkendte af alle! Og det er også en bred kam af beslutningstagere, der har indset, at der snarest skal gøres noget ved problemerne, og at naturen skal styrkes. For nylig har selv Anders Fogh udtrykt nøjagtig de samme hensigter. Hvorfor farer man så så voldsomt i flint, når en SF’er ymter noget lignende? Måske fordi man kunne mistænke en SF’er for også at ville gøre noget ved problemet, i stedet for blot at tale om det, som tilfældet har været det med vores statsminister. Hvem ved? Jeg er blevet skudt i skoene, at jeg baserer mine politiske synspunkter på ”fornemmelser” og danner min ”egen virkelighed”. Man hentydede til mine vurderinger af, at der havde været en stigning i antal af dyreenheder i vor kommune gennem de seneste år. Jeg lovede bl.a. Karsten Weinkouff de reelle tal, som han siden har rykket mig for. Jeg beklager ventetiden, men tallene fra Conterra er (trods mange henvendelser fra vores forvaltning) først nået frem i dag. De viser at der fra 2001-07 har været en samlet stigning af dyreenheder (indenfor kvæg og svin) på 1.681 DE, fordelt med en tilbagegang for kvæg på 1.577 DE og en vækst inden for svin på 3.258 (et tal, der, hvis det omregnes til slagtesvin, svarer til 114.300 dyr – omregnet til smågrise 570.150 dyr.). Så der har altså været en ganske god overensstemmelse mellem det landskab jeg ser – og det landskab ”jeg tror jeg ser” (som en brevskriver valgte at formulere det). Det samlede antal dyreenheder var i 2007 for kvægs vedkommende 35.803, og for svin 36.202 (omregnet til slagtesvin: en kvart mio. dyr inden for Hjørring kommunegrænse). Man vil måske opfatte det som et kættersk spørgsmål - men er jeg den eneste, der ikke forundres over, at vi har et belastningsproblem?