Hobro IK

- Vi har gennemlevet et eventyr

Hobro IK’s succestræner Jonas Dal kan næsten ikke forstå, at Hobro nu rent faktisk er i Superligaen

Jonas Dal stod over for Brønshøjs Bo Henriksen i søndagens kamp for Hobro. Foto: Scanpix / Liselotte Sabroe

Jonas Dal stod over for Brønshøjs Bo Henriksen i søndagens kamp for Hobro. Foto: Scanpix / Liselotte Sabroe

BRØNSHØJ: Han blev kastet højt op i luften og tiljublet af fans og spillere. Selv har cheftræner Jonas Dal svært ved at forstå, at det virkelig er lykkedes at Hobro IK at rykke op i Superligaen.

- Det føles ubeskriveligt godt.

- Vi har gennemlevet et eventyr. H.C. Andersen kunne knapt have skrevet et, der var lige så godt, siger Jonas Dal.

Slag i slag

Han giver en fantastisk start på sæsonen med storsejre over Silkeborg og AC Horsens en stor del af æren for, at det i sidste lykkedes at ende på en af de to oprykningspladser.

- Det er bare gået slag i slag derfra. Små bump i foråret har ikke kunnet stoppe os.

- At vi kan sikre os oprykning allerede en runde før tid, det er helt fantastisk. Det er svært at finde ord for det, siger en rørt Hobro-træner.

I næste sæson skal han forsøge at udrette endnu et fodboldmirakel, når Hobro weekend efter weekend skal kæmpe mod Danmarks bedste klubber.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.