Vi har grund til glæde

SKATTELETTELSER:Først og fremmest tak til De Konservative og Lene Espersen for de skattelettelser – små som store – som danskerne har udsigt til her i 2010! Jeg er glad for at kunne få større rådighed over den løn, jeg tjener til daglig! Men der er langt fra ros til regeringen fra alle sider: Bl.a. havde Morten Nielsen, Nørresundby, et læserbrev (7.1.), hvori han beskylder de konservatives formand Lene Espersen for at lyve og kalder skattereformen for skæv. M.N. påstår med bibelske overtoner, at Lene Espersen har skrevet, at hver dansker får 4500 kroner i skattelettelse og dermed lyver med henvisning til De Ti Bud! Det er jo noget sludder, M.N.! Hvis du havde læst avisen lidt grundigere, så kunne du jo have læst sort på hvidt, at den konservative formand skrev, at den ”gennemsnitlige” dansker får en skattelettelse på 4500 kroner og ikke hver dansker. Hvem lyver? I samme læserbrev kalder M.N. skattereformen for ”skæv”, men det er vist en sandhed med modifikationer: Når man sætter skattesatserne ned, må det nødvendigvis være sådan, at de der betaler ingen eller lidt skat til samfundet kun får en lille lettelse, mens de der betaler meget i skat får en større eller stor skattelettelse. Målet må være at få samfundskagen til at vokse til gavn og glæde for alle, selvom nogles skattelettelser er mindre i forhold til andres.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk