Dronninglund

Vi har ingen ret til drab

Forleden var der i en af de store aviser en artikel med overskrift i store bogstaver: "Jægere til kamp for rettigheder". Hvis rettigheder? Deres egne eller dyrenes? For det er jo i grunden sådan, at mennesker ingen som helst ret har til at dræbe de andre skabninger, hvis disse ikke forud har udgjort en livstrussel for disse mennesker. Her er nemlig den eneste holdbare situation, hvor mennesker kan om nødvendigt dræbe angriberen. Mange vil være enig med mig her, men desværre vil mange gange flere ikke støtte mit synspunkt. Men det bliver min holdning jo ikke svagere af. Jeg kunne godt tænke mig, at det ikke var tilladt at gå ud i naturen og lure på bytte. I øvrigt er der da et land, hvor lystjagt ikke er tilladt. Gæt hvilket land. Solveig Wagner Bøgevangen 13, Dronninglund