Vi har jo et arbejde

POLITIKERE:I modsætning til nogle sydlige lande har vi her i Danmark ikke nogen tradition for folkelig opstand for at få fjernet en politiker. Det kan både være en politiker fra egne rækker, som har jokket i spinaten, eller politikere fra den anden fløj. Det kan være politikere, der under en valgkamp lover guld og grønne skove, og som efter valget indser at forventningerne under de givne omstændigheder ikke kan indfries, for derefter at give køb på sjælen i deres parti, ideologien. Det kan være politikere, der er placeret på poster, der er så vigtige, at en vis livserfaring er bydende nødvendig. Det kan være politikere, der sandt for dyden lader hånt om den danske folkekirke i forsøget på den evindelige, brede omfavnelse. Det kan være politikere, der ikke har et klap begreb om hvordan danske industrivirksomheder er skruet sammen, og ved en fejl nu engang er blevet placeret, hvor det forventes, at man skal udøve sit virke. Det er godt, at vi her i Danmark ikke har den tradition folkelig opstand, for så fik vi skisme travlt. Vi har jo også et arbejde, som vi skal passe.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Musikkens Hus bekræfter historisk milliontab – direktør udskyder orlov
Luk