Vi har omlagt lån for millioner

12. september 2002 08:00

KØBENHAVN:Danskerne surfede i august på den store konverteringsbølge, som blev skabt af en lav rente og nye obligationsserier til lavere kurser. I de fire største kreditforeninger, Nykredit, Realkredit Danmark, BRF Kredit samt Totalkredit blev der i alt konverteret 25.000 lån i august. Økonomerne i realkreditselskaberne skønner, at der i alt er omlagt lån for mellem 25 og 30 milliarder kroner. Det var ikke gratis. Prisen på at konvertere et fast forrentet lån til et nyt fast forrentet lån, som 75 procent af konverteringerne i for eksempel Nykredit gik ud på, er omkring 6000 kroner. Af dem udgør 1500 kroner afgifter til det offentlige, mens resten går til realkreditinstituttet. Dermed har de fire realkreditselskaber tjent langt over 100 millioner kroner, mens det offentlige har indkasseret over 35 millioner kroner på den seneste konverteringsbølge. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...