USA

Vi har stadig håbet

Der skulle gå under et døgn, før de første dråber malurt skulle puttes i Obamas sejrsbæger.

OBAMA:Der skulle gå under et døgn, før de første dråber malurt skulle puttes i Obamas sejrsbæger. Under et døgn, før Obamas ord, og håbet om en bedre verden for os alle skulle pilles ved. Vi, der håber på en bedre verden, er ikke naive. Vi ved godt, at Obama står over for en næsten menneskelig umulig opgave. I hvert fald hvis han skulle klare det alene. Men det skal han jo ikke. Obama taler jo netop om, at det bliver hårdt for den enkelte, at der skal lides afsavn for at genrejse USA. Så der har han ikke gemt virkeligheden væk i ord. Han er lysende klar over, hvilke store problemer han, og det amerikanske folk, har arvet fra Bush. To krige og en økonomi der er helt i bund. Alene det ville være nok til at skræmme en mand væk, der var mindre stærk i troen på, at det kan lade sig gøre. Men det, der giver håb, er at han med sit oratoriske talent og sine evner ud i samarbejde, kan samle folket om den fælles sag. Et bedre og mere lige USA for alle amerikanere. Læs hele indlægget på www.nordjyske.dk/debat