EMNER

Vi har stadig råd til efterlønnen

Bemærkning til indlæg 15.4.: Frank Jensen er en højt elsket person som menneske, men især for sine politiske holdninger. Frank har igen og igen øget sit personlige stemmetal, da han er S-lokomotivet i Nordjylland.

Frank er en moderne handlekraftig personlighed overfor vi nordjyder, og som ved sidste valg sammen med det nordjyske folketingsmedlem Bjarne Laustsen sørgede for, at Nordjylland fik valgt endnu et folketingsmedlem (Rasmus Prehn). Frank lægger sig ikke ned på grund af, at et flertal socialdemokratiske medlemmer stemte på Helle Thorning-Schmidt - jeg er sikker på, at de om kort tid til indse, at deres valg var forkert. Min erkendelse er, at Thorning-Schmidt ikke formår at blive en stærk formand i Socialdemokratiet men blot en overgangsfigur, da personlig stil ikke er nok i dansk politik. Dette begrunder jeg med, at socialdemokratisk politik kun kan skabes af de aktive, som blander sig og på vore "kongresser" og ikke mindst i Folketinget. Dette ved Frank alt om, men det gælder ikke den nyudnævnte diktatoriske formand - desværre! Frank Jensen har aldrig haft grund til frygt, da han kender sit partis medlemmers politiske retning, hvis socialdemokratiet stadig skal bestå. Vi/Frank Jensen står stadig til venstre for midten, som er den store forskel fra de øvrige midterpartier (Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Thorning-Schmidt osv.) Danmark har råd til efterlønnen, også for de i dag under 40 år. Selv Venstre har samme indstilling som vi socialdemokrater, men ikke Thorning-Schmidt, hvorfor? Jeg tror, at alle i partiet støtter vores nye ledelse, hvis det stadig er socialdemokratisk politik, der bliver ført fremover! Det må være pinligt, når befolkningen efterspørger den personlige fremtræden, stil og sprogbrug frem for hvilke kvalifikationer, personen har. Frank er også fornyelsens mand med sine nye fremtidsplaner for et samlet Danmark, så vi kunne bevare den danske velfærd fremover. Alt gik i sort, da nyheden stod mig klart angående formandsvalget. Jeg fik samme fornemmelse som at miste noget, man holdt af, men vi ved alle, at der altid er håb forude, så til familien Jensen med Jane/Frank i front, så er intet tabt endnu - tværtimod!