Vi har verdens bedste politi

Rigsadvokatens nye årsberetning om klagesystemet siger nu, at det længe siden, at politiet har fået så mange adfærdsklager. Samtidig siger statistikken, at der er meget få klagere, som får ret i deres klage.

Derfor er der straks et tidligere medlem af politiklagenævnet i Viborg og nogle forsvarsadvokater, som påpeger, at det er meget kritisk, at der i 366 klager over politiets adfærd kun er 20 sager, hvor forholdet i klagen blev betegnet, som beklageligt eller kritisk. Forsvarsadvokat Niels Fjeldberg siger direkte i NORDJYSKE (23.8.), at det er farligt at klage over politiet, og hans udtalelser bærer mere præg af, at han virkelig må tro, at Danmark har et politi, som var det i en bananrepublik. Man kunne jo også vælge at se statistikken som værende et udtryk for, at Danmark har verdens bedste politi, som altid opfører sig så korrekt, som det muligt, når man tager situationen i betragtning. Man må huske på, at samfundet har besluttet, at politiet skal løse problemerne, når ingen andre kan. Der har været rejst en del kritik af det nuværende klagesystem, som folketinget vedtog med et stort flertal, og som trådte i kraft i 1996. Kritikken er gået på, at Statsadvokaten er indspist med politiet, og det er grunden til, at ikke flere klagere får ret i deres klage. Det er min erfaring som politiassistent og tidligere tillidsrepræsentant, at en afhøring hos Statsadvokaten ikke er nogen hyggelig samtale mellem to venner. Tværtimod er det min klare opfattelse, at den enkelte politimand ikke på nogen måde er indspist med Statsadvokaten. Samtidig glemmer man i kritikken af klagesystemet, som kun bliver set fra klagerens synsvinkel, at sagsbehandlingstiden for politifolk i forbindelse med sager om adfærdsklager i flere tilfælde har været over en år før klagen var afsluttet. Det er meget utilfredsstillende og meget lang tid, hvor man aldrig må glemme, at det er den enkeltes politimands liv, gode rygte og velfærd, som der står på spil. Politiet er befolkningens politi, og derfor skal befolkningen også have mulighed for, at klage over politiet, hvis de føler sig uretfærdig behandlet. Man kan bare håbe på, at der snart fra politisk side bliver taget stilling, hvem der i fremtiden på en kompetent og neutral måde kan undersøge klager over politiet. Ombudsmanden har været i spil på området, men han vil efter min mening være for påvirkelig af det politiske liv, og derfor vil der være en risiko for, at han ikke altid ville kunne optræde neutralt. Der er ingen tvivl om, at jeg ønsker, at retten bliver den undersøgende myndighed i politiklagesager, fordi retten er en instans, som de fleste har tillid til. Hvis retten skal være i stand til, at få forkortet sagsbehandlingstiden, og endelig få skabt ro på området, så kræver det, at der bliver tilført tilstrækkeligt med ressourcer.