EMNER

Vi havde ikke forudset, at det kunne ske

Det lykkedes den stærke fange at bryde igennem en sikret dør på Aalborg Psykiatriske Sygehus' retspsykiatriske afdeling.

Politiet var hurtigt til stede ved retspsykiatrisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd, men den 21-årige utilregnelige fange nåede at stikke af. Foto: Jan Pedersen

Politiet var hurtigt til stede ved retspsykiatrisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd, men den 21-årige utilregnelige fange nåede at stikke af. Foto: Jan Pedersen

Da en 21-årig mand tirsdag stak af fra afdelingen, var det ganske uventet for sygehusets personale. Det var nemlig ingen tegn på, at den 21-årige hverken kunne eller ville stikke af. - Det mener jeg ikke, at vi på nogen måde kunne forudse. Vi havde ikke forventet, at han ville forlade afdelingen. Vi har ment, at der er stillet et meget stort og godt apparat til rådighed både sikkerhedsmæssigt - både i forhold til offentligheden og personalet - og lavet et godt tilbud til den pågældende selv, og det, mener jeg ikke, vi kunne have forudset, siger Jørgen Achton Nielsen, der er cheflæge i psykiatrien i Region Nordjylland. Han understreger, at han ikke kan udtale sig om den enkelte patients situation. På et enkeltmands-projekt Jørgen Achton Nielsen forklarer, at den 21-årige var på et såkaldt "enkeltmands-projekt", hvor han var opdækket af en særlig gruppe på otte personer, som fulgte ham døgnet rundt, og som forsøgte at sætte rammer for patienten. Det var i forbindelse med en situation, hvor der skulle sættes grænser for den 21-årige, at han stak af. Tirsdag eftermiddag blev han sur på personalet på afdelingen, og det endte med, at der blev slået alarm, og politiet blev tilkaldt. I mellemtiden sparkede den 21-årige en dør op og stak af. - Han brød ud gennem en dør, som det var helt uforudsigeligt og uventet, at en person kunne bryde ud af, siger Jørgen Achton Nielsen. Herefter kom politiet til stedet og eftersøgningen efter manden gik straks i gang. Hos Psykiatrien i Region Nordjylland overvejer man nu, hvordan man kan sikre sig mod lignende situationer fremover. Personalet der var til stede under flugten tirsdag er blevet tilbudt debriefing og krisehjælp, ligesom de har snakket om episoden indbyrdes.