Mjels

- Vi havde også besøg af skorstensfejeren

MJELS:Samtalen i det lille bysamfund Mjels i går var blandt andet, at flere af naboerne dagen forinden drabet, om onsdagen, selv havde haft besøg af gerningsmanden, der skulle tilse deres skorstene. - Han var her i lang tid op til en time, fortæller en af naboerne. - Det undrede jeg mig godt nok lidt over, for det er jo lang tid, når det er i arbejdstiden. Han sad her ude på vores trappesten, sammen med os andre, sagde ikke så meget og deltog ikke rigtigt i snakken, men han virkede ikke specielt unormal. Det var bare det, at han havde så god tid, siger de og taler om, at skorstensfejeren også havde været ved en anden nabo, hvor han egentlig begyndte med at skælde ud, for der stod noget i vejen, så han ikke kunne komme til. - Men han blev der da efterfølgende et stykke tid, ligesom her, og sad og var med i snakken, forklarer de.