- Vi havde set det komme

De blot 40 børn på Hjørring Kommunes mindste skole mødte ikke op til gråd og tænders gnidsel mandag morgen.

- Det kom ikke som noget chok at skolen skal lukke. Vi vidste godt at vi stod forrest i køen, siger skoleleder Henrik Poulsen på Rakkeby Skole. - Her er ingen krisestemning. Jeg spurgte, da vi mødte om nogen havde brug for at vi mødtes og snakkede om det, men det var der ingen, der havde, fortæller han. - Byrådet har lyttet til at vi gerne ville til Bagterp i stedet for Vrå, og det er lærerne og de fleste af forældrene meget tilfredse med. Det giver ro på, mener Henrik Poulsen. Hans fornemmelse er, at folk i Rakkeby er ligeså kede af at miste deres skole, som de andre landsbyer, men de er nok mindre chokerede og frustrerede. - Forældrene er kede af det. De ville godt have noget for de yngste - bare de kunne beholde børnehaven og de yngste klasser, tror jeg de var villige til at sælge resten, siger Henrik Poulsen. Han er ikke uenig med politikerne i at man ikke kan drive en hel skole for 40 elever. - 40 børn er meget få. Men det har faktisk fungeret godt, og alle har været glade for at være her, fortæller han.fut