Aalborg

Vi hjernevaskes

Det er svært at se skoven for bare træer, og når Peter Duetoft "savner venstrefløjen", som han skriver 28.6, er det nok , fordi han er omgivet af den, og ikke kan se den.

Den er det vand, han svømmer i minsandten, og han svømmer med strømmen og ikke imod den. Hans påstand om, at marxisterne har mistet magt og/eller er forsvundet, er absolut forkert. Venstrefløjen har bare skiftet ham. Dengang var 68"erne imod systemet. Nu er de systemet, og deres "lange march gennem administrationerne" (deres erklærede strategi) er lykkedes over al forventing. 85 pct. af Magisterforenings medlemmer stemmer til venstre for midten, og samme procentrate gælder for journalisterne. I DR er det endnu højere, og med forventeligt resultat: et næsten-meningsmonopol. Er det anstændighed, Peter Duetoft? Det er snarere uanstændighed i højeste potens. I stedet for neutrale radio- og tv-udsendelser får man politisk korrekt hjernevask og dæmonisering af alle, der ønsker at forsvare deres land. De bliver trukket gennem sølet og overdænget med de værste gloser og sammenligninger. Det har jeg skrevet en bog om: Onskabens Ikon, der kortægger de politiske korrektes had og giftige retorik, og vil man smage et eksempel på den, kan man prøve det her: "Pia Kjærsgaard og Adolf Hitler er to alen af ét stykke". Et det et anstændigt udsagn, Peter Duetoft? Det må du vide, det er dig der fremsatte den i året 2000, kort efter min bog udkom, og mig bekendt har du aldrig sagt undskyld for det. Så når du nu selv lægger så megen vægt på anstændighed, var det måske på tide?