- Vi kæmpede os tilbage
Mads Mensah Larsen sigter nu efter revanche mod Skjern
AALBORG: Mads Mensah Larsen blev længe tæmmet af Kasper Hvidt og co., men i anden halvleg svarede Aalborg Håndbolds VM-spiller effektfuldt igen og var i høj grad med til at knockoute sine gamle holdkammerater hos KIF Kolding København.
- Jeg er bare træt, men også meget glad, lød det fra en storsmilende Mads Mensah Larsen efter sejren på 23-22 i Gigantium.
- Selv om vi halsede efter i det meste af kampen, blev vi ved med at kæmpe og tro på os selv, og det gav pote til sidst.
Kan spille bedre endnu
- Efter den store pokalskuffelse mod Skjern var det dejligt at få oprejsning, og vi havde brug for de to point i bestræbelserne på at bevare pladsen i top-fire.
- Vi viste, at vi kan slå de bedste hold - og så mener jeg endda, at vi kan lægge lidt mere på vores spil.
Mads Mensah Larsen glæder sig nu til næste ligakamp lørdag 16. februar ude mod Skjern.
- Dem kunne jeg virkelig godt tænke mig at få skovlen under.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.