Vi kan blive bedre

Var et par forskerparker ikke bedre end en tredje Limfjordsforbindelse? skriver Søren Hindsholm. En avis havde en liste med de 50 rigeste danskere. Hvem i Nordjylland var med i dette fine selskab? Der var ikke meget at komme efter. Én fandt jeg, og han stod der kun, fordi han som udenlandsdansker var registreret med bopæl i et sommerhus i Skagen.

Vores egn er altså ikke forkælet af store, rige familiefirmaer. Vi må klare os med det, vi har i hovedet og hænderne, og selv skabe arbejdspladserne, for der er ingen rig onkel i København, der sætter noget i gang for os. Traditionen i Nordjylland er, at vi især har produceret med hænderne: fiskeri, landbrug og traditionel industri. Man skal ikke have læst Nordjyske ret længe, før man opdager, at disse produktioner har det svært. Nogle er begrænset af kvoter, andre producerer til områder, hvor en blot rimelig dansk løn ikke kan konkurrere. Og der er andre problemer. For få unge i Nordjylland får en gymnasial uddannelse i det almene gymnasium, hf, handelsgymnasiet (hhx) eller teknisk gymnasium (htx). Vi ligger under landsgennemsnittet på dette område. Vi burde ligge over, fordi vi skal klare os selv og ikke har en rig onkel til at skabe arbejdspladser. Af dem, der vælger en gymnasial uddannelse, er der for få der vælger naturvidenskabelige fag som fysik og kemi, naturligvis sammen med matematik. Kreative fag og mere sjældne sprog vælges også af for få. Flere skulle være rigtig gode til tysk og fransk, og det er også underligt, at ingen tænker på russisk. Højere oppe i uddannelsessystemet tager for få en lang eller mellemlang videregående uddannelse, og der er for få højteknologiske job i Nordjylland. MEN DER ER også noget at glæde sig over i Nordjylland. Forældrene støtter skole og uddannelse. Fra forældremøder på vores børns skole ved jeg hvor meget forældre gør for børnenes skolegang. Efter grundskolen kan de unge vælge velfungerende gymnasier. Under DDN-projektet har de almene gymnasier gennemgået en enorm it-omstilling. Det er svært i Danmark at finde et firma af samme størrelse, hvor så mange medarbejdere har lært så meget nyt og lagt deres arbejde så meget om. Det mærker eleverne. De gymnasiale uddannelser i vores område giver både faglige kompetencer og tværfaglige kompetencer, bl.a. med it, som er tidssvarende. Og med gymnasiereformen og hf-reformen vil elevernes samarbejdskompetencer blive yderligt udviklede. Jeg kender ikke så meget til hhx og htx på dette område, men det er mit indtryk, at de også er godt med. VENDER VI os specielt mod Aalborg Kommune, er der også grund til optimisme. Aalborg bliver en stærk kommune, næsten 200.000 borgere!, men vi kan alligevel bevare overblikket i Aalborg. Nu hvor de almene gymnasier og hf-kurser af staten er blevet påtvunget en uønsket skilsmisse fra amterne, vil de fire almene gymnasier i Nørresundby og Aalborg formodentlig samarbejde og vende blikket mod Aalborg Kommune, med dens grundskoler og videregående uddannelser, herunder universitetet. Det kan i denne sammenhæng ikke understreges nok hvor meget det betyder for regionens udviklingsmuligheder at der ligger et universitet i Aalborg. De unge i Danmark flytter væk fra alle byer undtagen fire, og det er de fire universitetsbyer København, Odense, Århus – og Aalborg. DET ER DUMT at ville klare sig ved at efterligne andre, men man kan godt se sig om i verden for at få gode ideer. Italien har som Nordjylland en ret traditionel industri med mange mindre, ofte familieejede, virksomheder. De holdt fast i deres traditionelle produkter, ofte noget med tøj, sko, sportsudstyr, møbler, VVS-udstyr eller noget til at spise og drikke. De burde også være følsomme for lavtlønskonkurrence, men italienerne har klaret sig ved at give varerne en ekstra kvalitet ved design eller en særlig smagsoplevelse. I Vicenza i regionen Veneto laver de 30 mio. cykelsadler hvert år. Det er ikke svært at lave cykelsadler, og dem fra Vicenza er endda dyre. Men de er også flottere end andre, og cykelentutiaster betaler gerne noget ekstra for den "rigtige" saddel. Noget lignende gælder specielle madvarer. I EU beskytter en ordning særlige produkter fra et bestemt lokalområde. Italien 118 beskyttelser,Danmark har tre: Ostene Esrom og Danablu og Lammefjordsgulerødder. Her må Nordjylland udvikle særlige produkter i stedet for Arlas masseprodukter. Mejeriet i Aabybro har vist, at det kan lade sig gøre med deres is og smør som kokke berømmer. VI DANSKERE er ikke nær så gode til sprog, som mange af os tror. På engelsk kniber det med nuancerne og den sproglige korrekthed, de fleste mener i strid med virkeligheden, at tysk meget svært og fransk umuligt. Russisk er der ingen, der lærer, men nogle har dog spansk eller italiensk. Det er ikke nok. Tyskland er vores største handelspartner, fransk er stadig et stort sprog i Europa, og den russiske økonomi er en kommende vækstøkonomi. Det er fint nok med engelsk, men man klarer sig bedst med engelsk så længe man er ude for at købe noget. Hvis man skal sælge noget, og det skal Nordjylland, produkter eller turistoplevelser, går det nemmest hvis man taler tysk til tyskere, fransk til franskmænd og russisk til russere. Da Sovjetunionen faldt fra hinanden, mistede Finland 25 pct. af sit marked. Det skabte en choksituation, værre end pessimisters billede af Nordjylland for tiden. Finnerne valgte at satse på uddannelse, selvom det ikke var populært blandt dem, der var afhængige af offentlige pensioner. I Finland er det prestigefyldt at gå i skolen, de har en høj gymnasiefrekvens, og erhvervsliv og forskning hænger sammen. I Åbo (Turku), som er lidt mindre end Aalborg, er der 2500 aktive forskere. De er organiserede i erhvervslivet og universitet i fem forskerparker: BioCity, DataCity, ElectroCity, EuroCity og PharmaCity. I Aalborg er der ca. 400 forskere, og de er mere spredt organiserede. Jeg understreger, at dette ikke er en kritik af Aalborg Universitet, for AAU er det universitet i Danmark, der har været bedst til at arbejde efter den finske model. Men det kan gøres endnu bedre, hvis vi hjælper hinanden. HVAD KAN vi konkret gøre i Aalborgs nye storkommune? Vi kan for det første sørge for, at den forbliver en moderne by. Et musikhus på havnen er bedre til at fastholde og tiltrække dygtige unge end de gamle stalde, der står i vejen for musikhuset. Så skal unge familier vide, at Aalborg Kommune er en fantastisk kommune for børnefamilier. Der er gode børneinstitutioner og zoo, huspriserne er moderate uden for Hasseris, og der er luft, land og vand. En børnefamilie, der flytter hertil fra København, kan både økonomisk og med herligshedsværdier få et bedre liv. Så tror jeg Aalborg på god kræmmervis skal spørge, hvor man får mest for pengene. Der er bygget motorveje for 2,4 mia. kr., og den nuværende krise tyder ikke på, at de sikrer udviklingen i Nordjylland. Jeg holder meget af motorveje, men alligevel: Hvor meget uddannelse, forskning og erhvervsudviklingen man ikke kunne have fået for 2,4 mia. kr.? Det er jo ret mange penge. Nu har vi motorvejene, men er den tredje Limfjordsforbindelse den bedste måde at bruge penge på i Aalborg? Var et par forskerparker med universitet og erhvervsliv under samme tag ikke et alternativ? AALBORG KOMMUNE kunne prøve noget nyt i grundskolerne. Man kunne hjælpe eleverne med at læse nogle af deres lektier i skolefritidsordningerne, så de slap for at gøre det, når de kom trætte hjem. Eller have en aktiv indsats med bespisning i middagspausen. Så lærer de mere bagefter. Skolerne skal sætte som et mål, hvor mange der bagefter vælger en gymnasial uddannelse. Hidtil har skolerne ofte sagt til gymnasierne, at de ikke skal uddanne unge til specielt os. Men hvis man tænker på alment gymnasium, hf, hhx og htx under ét, så skal flertallet af de unge denne vej i fremtiden. Det betyder ikke, at skolen skal forsømme dem, der ønsker en mere praktisk uddannelse, eller som har det elendigt med at gå i skole. Men i fremtiden vil de være de få, og det er nyt i Aalborg. Nu har Aalborg fået et brand, byen er blevet vild med verden. Aalborg har også brug for et vidensbrand, så byen viser, den vil være klog på verden. For at få indhold i ordene kunne kommunen, universitetet, andre videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne sammen med erhvervslivet vælge nogle bestemte udviklingsområder. I grundskolerne skal elever og deres forældre gøres bevidste om, at i Aalborg satser vi på disse områder. Det kunne være kreative fags arbejde med at give traditionelle produkter ekstra værdi, særlig dygtighed i andre sprog end engelsk, nye teknologiske områder som nanoteknologi eller genteknologi, områder hvor Aalborg Universitet er med. Så skulle grundskolens elever have disse ting ind i undervisningen. Hvor mange hører f.eks. nu i grundskolen, at det er klogt at nogle lærer russisk i gymnasiet? Eller laver forsøg i naturfag med de mobiltelefoner alle større børn har i dag? Og gymnasierne skal oprette såkaldte science-retninger, hvor eleverne får en del af deres undervisning på virksomheder og universitetet. Initiativer som disse vil formodentlig bidrage til, at flere unge i Aalborg fik en uddannelse, og de vil forhåbentlig sikre, at flere af netop vores unge lærte nogle af de ting, som få lærer, men som mange vil få brug for i fremtiden, på universitetet og de videnstunge virksomheder, som bliver udgangspunktet for fremtidens vækst. Søren Hindsholm er rektor for Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus, Studievej 14, Nørresundby. Kronikken er hans indlæg i forbindelse med en temadag om Aalborg som uddannelsesby. E-mail: hi@nrsgym.dk. Hjemmeside: nrsbgym.dk