Vi kan godt både ryge og arbejde

Med en cigaret i munden og hænderne på tastaturet vil jeg benytte mig af ytringsfriheden, som ellers er krøbet en del ved håndvask.

Problemerne med at rygere selv skal betale deres rygekabiner og selv skal betale deres rygepauser, kan løses på en meget enkel måde: Lad være at holde pause, når du ryger. Ryg dog, mens du passer dit arbejde. Inkarnerede rygere er i stand til at magte både arbejde og rygning på samme tid! Selvfølgelig med behørig hensyntagen til omgivelserne. Rygning er skadelig! Det er sikkert og vist, men det er vel op til den enkelte at vælge. Den overdimensionerede hetz mod rygere i forhold til forurening af ikkerygere hører absolut ingen steder hjemme! En meget større fare end cigaretrygning er for eksempel den usynlige forurenende og helbredstruende kødproduktion. Uanede mængder af energi, CO2-udslip og brug af pesticider ved dyrkning af foder til hvad, der skal slutte med at blive kød på bordet, kan ikke ses og kan ikke lugtes. Der bruges tilsætningsstoffer, både når kødet er levende og når det ligger lig, men heller ikke dette er ummidelbart synligt. Kødet har været udsat for både medicin og hormoner, hvad man heller ikke kan se med det blotte øje. At indtagelse af kød i langt de fleste tilfælde kan forårsage hjerte-karsygdomme og kræft, gør kun sagen værre. Bilisme, smutture og charterrejse med fly til en billig penge lader hånt om forurening. Jeg behøver vel ikke at komme med tal i kroner og øre på, hvad militæret ødsler af energi og forurening med deres fly mm, vel? Cigaretrøg lugter, men flæskesvær, frikadeller og kødpølse lugter laaaaangt værre!

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden