Skolevæsen

- Vi kan godt føle os danske

Fra Afghanistan til Dronninglund. Fra jura til social- og sundhedshjælper. Fra agronom til slagter...

DRONNINGLUND:Vækkeuret ringer. Lysene tændes i det hvidkalkede hus, der ligger langs landevejen mellem Dronninglund og Asaa. Når solen er på vej op kører Mukhtar Nazim afsted til slagteriet i Sæby. Najia Nazim skal ind og passe beboerne på plejehjemmet Margrethelund. De fire børn får madpakken i tasken og bliver kørt til skolen i Dronninglund. Trætte samles de igen over aftensmaden. Lektiehjælp. Afslapning. Og så er det godnat. Flygtede fra Taleban Hverdagen for familien Nazim er genkendelig for mange danskere, men baggrunden adskiller sig. Efter flugt fra politiske problemer og Talebanstyret i Afghanistan startede de et nyt liv i Danmark i 2001. Faderen, Mukhtar, kom til Danmark i 2000, mens resten af familien var flygtet til Iran, hvor de ventede på, at de kunne blive familesammenført. - Jeg havde ingenting med, da vi flygtede, hverken legitimation eller andre vigtige papirer. Jeg er ellers uddannet agronom, men jeg var på bar bund her, siger Mukhtar, der først boede på Røde Kors Center i Frederikshavn, men blev sendt til Dronninglund af udlændingestyrelsen, da han fik opholdstilladelse. Her kom han i gang med pc- og sprogkursus. Det banede vejen for et praktikophold på slagteriet i Hjørring. - Ved at arbejde lærte jeg hurtigt, hvordan den danske arbejdsmarkeds- og samfundskultur fungerer. Arbejdet på slagteriet var en god måde at blive integreret på, siger Mukhtar. Skiftede arbejde og fag Nazim er i dag blevet fastansat på slagteriet i Sæby. Han håber, at han kan læse videre indenfor landbrug, når konen, Najia, er færdig med social - og sundhedsuddannelsen. De har ikke råd til, at de begge studerer. Najia har skiftet branche efter, at hun sammen med børnene kom til Danmark i 2001. - Jeg læste jura i Afghanistan, men i Danmark kan jeg ikke klare mig med sproget. Derfor besluttede jeg at tage en kort uddannelse, siger Najia, der skal være 2 måneder i praktik på plejehjemmet Margrethelund. De første 15 uger har overbevist hende om, at arbejdet er det rette. - Jeg fik en rigtig god modtagelse af personalet og beboerne, men det var nu lidt svært i starten at forstå de ældres dialekt, indrømmer Najia og forklarer, at hun lærer dansk meget bedre og hurtigere, når hun er ude blandt folk, end da hun gik på sprogkursus. Lærer for hver dag Najia og Mukhtar er begge enige om, at det er vigtigt for dem selv og børnene, at de er ude på arbejdsmarkedet. - Det er ikke godt psykisk at sidde herhjemme, og vi vil også kunne forsørge os selv, siger Najia og fortsætter: - Børnene skal også lære, at det er naturligt, at mor og far arbejder. I fritiden dyrker børnene på 15, 13, 11 og 7 sport i Dronninglund IF. I weekenderne kører forældrene med ud og ser kampene. - Det er en god måde for os at snakke med andre børns forældre på, siger Mukhtar og fortsætter: - Arbejdspladsen, og når vi mødes til sport, er de bedste steder for os at blive integreret på. Vi lærer mere og mere om det danske samfund, for hver dag vi er ude. I begyndelsen var det svært for familien at lære de danske regler, men naboen Agnete er en af dem, der har givet familien en hjælpende hånd. - Hun har tilbudt at hjælpe børnene med lektier, og hun sætter os ind i breve, vi ikke forstår, eksempelvis med skattekort, siger Najia. Efter at have boet tre et halvt år i det hvidkalkede hus, hvor hverdagen går med arbejde, uddannelse og skole, føler familien, at de er kommet godt ind i det danske samfund. - Vi kan godt føle os danske, siger Najia.