Vi kan ikke lade være

Jeg kastede mig glad og fro ind i jobbet som skoleleder på Grindsted skole for 15 år siden. Det var historisk specielt for mig at få lederkasketten på i Grindsted. Mine aner har spillet samfundsmæssige vigtige roller i datidens bondesamfund der. Jeg har stadig det lerfad, der stod på sognerådsformandens arbejdsbord og "hosekassen", som min tip-tipoldefar havde med på gårde i Ulsted og "Horsens". Jeg har ligeledes smukke broderier fra Anine, min oldemor, hvis skolegang var præget af forventning om fordybelse - at man gjorde sig umage. Jeg havde også egen livserfaring med fra mine første 4 års skolegang i Hvorup Skole med 13 elever i 4 klasser. "Frøken" skabte en skole, hvor vi elever hjalp hinanden på tværs af klassetrin. Det var kulturchok at komme ind til Gl. Lindholm skole fra bondesamfundets levende fællesskabsskole til industrisamfundets samlebåndsskole. Knap 3 år senere overtog jeg lederkappen på Vester Mariendal skole. Det var tid med megen forandring. Ny løn, mange kommunale handleplaner, forventning om teamsamarbejde, nye overenskomster mv. Der var dage, hvor jeg tænkte, skulle det virkeligt være sjovt? Der er jo ikke de store forskelle i lønninger, ferie og status. Det blev sjovt - i gode innovative år, hvor den sociale kapital voksende blandt medarbejderne og fokus blev skærpet på kerneydelsen. Det hænger sammen, det er for elevernes skyld, at vi tager ansvar for jobbet, og alle gør deres bedste. Det kræver hele tiden ledelse, at sikre fokus. Der kan hurtigt gå fagpolitisk fokus på virksomheden langt fra kerneydelsen. Min kæphest, kongstanke og værditænkning er, at skolen er til for eleverne. Alle lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, psykologer m.fl. er ansat til at skabe bedste vilkår for elevernes læring. Min opgave er - sammen med skolens øvrige ledelse, sekretariat og serviceafdeling - at skabe de bedst mulige vilkår - med givne økonomiske ressourcer og rammer for det pædagogiske personale. Det gør jeg ved at have fokus på kerneydelsen, resultaterne og effekter. Jeg kan følge nationale test, resultat af afgangsprøver, årlige trivselsundersøgelser, fraværsstatistikker, undervisningsprocent og følge undervisningen. Jeg er ambitiøs - vi skal nå de bedst mulige resultater med alle elever i professionelle samarbejdende team og i et samarbejde med elevens forældre. Når jeg fortsætter denne styringskæde, er logikken, at forvaltningens mange ansatte til for min og mine medarbejderes skyld. Ligesom jeg giver support, feedback og gennemfører intensive samtaler om kerneydelsen - forventer jeg, at jeg kan få svar, gode råd, coaching og vejledning, så jeg kan gøre mit bedste. Mine mange gode erfaringer og intentioner kan imidlertid blive skygget af vores tids økonomiske logik. Når nye inklusionstiltag fremlægges er det økonomichefer, der fremlægger. Når vi søger svar - er der ikke længere lige vej til svarene. Måske skal de lige en tur igennem regnemaskinen. Jeg tager gerne medansvar for resultaterne - også de økonomiske. Det er dog underfundigt at leve i en offentlig verden, hvor der sådan set ikke er fokus på resultatet af kerneydelsen - den vigtigste bundlinje. Lærer eleverne det de kan og skal, trives de? I min logik, hvor eleven er øverst i hierarkiet, tænker jeg, at når der er færre ressourcer må de prioriteres til det vigtigste led i styringskæden. Med fokus på kerneydelsen og den social kapital må vi nødvendigvis tænke nye innovative veje til prioritering af ressourcer, så vi får den bedste undervisning. Vi kan bruge elementer af bondesamfundets skole, hvor elever lærer i deltagende fællesskaber. Pædagogisk personale lærer meget af hinanden ved at være sammen om eleverne, organisere elever i forskellige hold på tværs af klasser og alder, anvende teammøder til analyser og justering af pædagogisk praksis med test og trivselsmålinger som afsæt - og i fællesskab forberede og evaluere undervisningen, så vi kan få alle med. Trods vanskeligheder ved at få skolens ressourcemæssigt til at hænge sammen med de økonomiske modeller, der er i dag, fortsætter vi selvfølgelig kvalitetsudvikling af skolens kerneydelse - vi kan ikke lade være.