Ishockey

- Vi kan ikke leve med råddent tag

White Hawks ønsker udmelding fra politikerne - men den kommer først senere.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Henrik Andersen - direktør for Frederikshavn White Hawks - kan ikke overskue, hvis de rådne tag skal føre til aflysninger af hjemmekampe i ishockeysæsonen. Han overvejer at flytte hjemmekampe, som kommer i fare, og savner derfor en klar udmelding fra

Der er stor utilfredshed i ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks. - Vi kan jo ikke leve med, at en kamp kan blive aflyst samme dag, som den skal spilles, siger direktør Henrik Andersen. Udmeldingen kommer efter, at det står klart, at spærene under skøjtehallens tag er rådne. I tilfælde af kraftig storm eller tungt snefald så kan det nemlig føre til aflysninger af arrangementer i skøjtehallen - herunder ishockeyklubbens elitekampe. Kan ikke overskue aflysninger Som situationen er nu, så frygter Henrik Andersen, at man i en periode med kraftigt snefald - eksempelvis som i forrige vinter - vil blive ramt af flere byger af aflysninger. - Det ville slet ikke være til at overskue, hvis vi i en periode på 14 dage ville være nødt til at aflyse to eller tre hjemmekampe. I forvejen er kampprogrammet ekstremt presset i ishockeysæsonen, konstaterer Henrik Andersen. - Og så er der jo også det, at hvis en kamp bliver aflyst, så har vi jo allerede brugt mange penge på annoncering. Henrik Andersen tilføjer, at der også vil kunne blive tale om kompensation til modstandere og dommere, så alt i alt vil en aflysning blive en bekostelig affære for White Hawks. - Så derfor er den eneste mulighed, jeg kan se, at vi flytter et andet sted hen for at spille, hvis vi bliver ramt af sådan en situation, fastslår Henrik Andersen. - Men det ville da være forfærdeligt, hvis vi skulle spille vores hjemmekampe i Gigantium. Vil have en udmelding På baggrund situationen, som er opstået her, hvor ishockeysæsonen netop er startet, så håber Henrik Andersen på en hurtig afklaring. - Man er jo nødt til at finde en løsning, der holder. Det, der skal laves, må man lave, lyder opfordringen fra Henrik Andersen. Ishockey-direktøren ved dog godt, at der ikke er mange penge i kommunekassen. Men som minimum forlanger han et hurtigt svar. - Vi er nødt til at bede om en udmelding fra politikerne i kommunen omkring, hvad de vil, slutter Henrik Andersen. Borgmester afventer Borgmester Lars Møller (V) kan sagtens forstå frustrationerne hos Frederikshavn White Hawks. Men foreløbig er det ikke muligt for borgmesteren at komme med en udmelding. - Jeg er orienteret om, at der er problemer med taget på skøjtehallen, men endnu kender vi ikke omfanget af dem, fortæller Lars Møller. Som man kunne læse i lørdagens udgave af NORDJYSKE, så er det rådgivende ingeniørfirma COWI i øjeblikket i gang med at undersøge hvor stor skade, der er på spærene. - Indtil videre så må vi vente på en afklaring. Men jeg vil da gerne sige, at jeg håber da ikke, at ishockeyklubben kommer til at spille i Aalborg, siger Lars Møller.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst