Vi kan tillade os mere kreativitet

Det kom ikke som nogen overraskelse, at vi har en regering, der lever i fortiden. Derfor kommer det ej heller som nogen overraskelse, at regerings velfærdsudspil er en stor omgang pisk, der skal gøre det tvingende nødvendigt, at vi alle er på arbejdsmarkedet hele vores liv.

Dette er specielt synd, set i forhold til det arbejdsmarked, vi bevæger os mod, hvor det prekære, det midlertidige og den tidsbegrænsede ansættelse bliver stadig mere dominerende. Regeringens holdning hertil synes at være, at usikkerhed virker motiverende, og at den derfor skal styrkes. Men kunne vi ikke tillade os at være en smule mere visionære? Var det ikke en idé at sørge for, at kravene om fleksibilitet, omstillingsparathed og midlertidighed blev modsvaret af en offentlig sektor, der sikrede, at befolkningen var tryg nok til at leve op til fremtidens krav? Var det ikke en idé at sikre, at vi kunne yde vores ypperste på det foranderlige og midlertidige arbejdsmarked, fordi vi vidste, at vi havde noget at falde tilbage på? Regeringen synes i stedet at mene, at vi i konkurrencedygtighedens hellige navn skal smadre det, der gør os konkurrencedygtige. Dette er netop sikkerheden for behandling ved sygdom, overførselsindkomster ved arbejdsløshed og efterløn ved nedslidning. Vores samfund bliver rost for, at vores velfærd skaber konkurrencedygtighed, og derfor skal dette ikke demonteres men styrkes. Det er det, fremtidens arbejdsmarked kræver, det der gør det muligt for os at leve op til foranderligheden, udfordringerne og de midlertidige ansættelser. Og det er synd og skam, at regeringen ikke fatter det!