Hestesport

- Vi kommer frygteligt igen

Tophest går glip af højdepunkt på grund af overanstrengelse

Bent Ole Pe­der­sen sig­ter nu mod næs­te års der­by med Mom­ba­sa Bee. Foto: Niels B. Meredin

Bent Ole Pe­der­sen sig­ter nu mod næs­te års der­by med Mom­ba­sa Bee. Foto: Niels B. Meredin

AALBORG:- Vi kommer frygteligt tilbage næste år. Anne Marie og Bent Ole Pedersen fra Stutteri Bakkelygård i Stae har ikke mistet humøret af en uheldig sæson for deres toptraver Mombasa Bee, der i fjor markerede sig som landets suverænt bedste 2-åring med dansk rekord og sejre i seks af ni løb. I år er det kun blevet til én sejr i otte løb, og nedturen kulminerede med en ødelæggende galop i kriteriumsprøven for to uger siden. Brandærgerligt Mombasa Bee var i kraft af fordums præstationer alligevel kvalificeret til kriteriet - sæsonens højdepunkt for de 3-årige travere - men en grundig undersøgelse i Sverige afslørede overanstrengelse i forbenene. - Hesten er nu under behandling og kan derfor ikke starte i kriteriet på søndag. Det er brandærgerligt, men vi sigter i stedet mod 2008, hvor Mombasa Bee gerne skulle kvalificere sig til derbyet, siger Anne Marie Pedersen. Nordjysk favorit Kriteriet i Charlottenlund får alligevel pæn nordjysk deltagelse, og favorit bliver uden tvivl Mac Wee/Steen Juul, der ejes af Jørn Nørlem i Arden. Hesten har fået det perfekte startspor fire, og blandt de indvendige konkurrenter er Martell/Jeppe Juel fra spor et og Mega Vang/Bo Westergaard fra spor tre. Topløb i Aalborg I aften har Aalborg-banen hele 11 løb på programmet, fordelt på otte trav- og tre galopløb. Sportsligt ligner 7. løb den største sportslige oplevelse med 12 travere, der alle har sekscifrede beløb på præmiekontoen. Jesper Wheelwood er noteret for den laveste indtjening og køres af feltets eneste amatør, Fini Hjulskov, men vi tildeler alligevel parret vindertippet i et særdeles åbent løb. Tips Avisens tips til løbene i aften på Aalborg Væddeløbsbane: 1. løb: 7 All Steel - 8 Megachief - 4 Ocean¿s Eleven. Outs. 1 Premier Times. 2. løb: 5 Moune Shine - 1 Little Big One - 2 Sofelia. Outs. 4 Lot To Win. 3. løb: 2 Quarl Du Goutier - 8 Levy Comet - 9 Karina Vestmark. Outs. 6 Toi Bisa. 4. løb: 2 Thor - 4 Lucky Girl - 3 Made In Hoff. Outs. 12 Luckfinder B. 5. løb: 6 Laser Crown - 1 Komet Hedebo - 11 Joyride. Outs. 10 Lord Of Bell. 6. løb: 9 Lee IT - 12 Kaki Blitz - 8 Lewis Shadow. Outs. 1 Keegan H. 7. løb: 1 Jesper Wheelwood - 9 He-Man B - 11 Just Fly KLM. Outs. 5 Jumbo. 8. løb: 2 El Pequeno - 4 Unbeatable - 6 Macho Dancer. Outs. 5 Mingan. 9. løb: 10 Komet LM - 11 Diadem - 4 Mini Pietz. Outs. 8 Lesto Bee. 10. løb: 3 Coeursang - 1 Lucky Nick - 5 Mill Lazy. Outs. 7 Oden Brick. 11. løb: 1 Effectivity - 2 Easy Boy Viskum - 3 Flamestar Ø. Outs. 5 Indian Wa. V5-forslag, 168 rækker: 1. afd. 2-6-8. 2. afd. 2. 3. afd. 1-6-10-11. 4. afd. 9-12. 5. afd. 1-2-3-5-8-9-11.