Militær

Vi krænker Afghanistans suverænitet

Det må udelukkende være med en koloniherres ret, at militære enheder fra andre nationer befinder sig i Afghanistan.

Da Sovjetunionen i 1979 foretog en regulær invasion af landet, var det selvfølgelig med den bagtanke at tvangsindføre kommunismen i det muslimske land. Vel hjulpet af sovjetisk militær tiltog afghanske magtmennesker med hang til socialismen sig magten. Men denne tvangssocialisering af det afghanske samfund huede ikke landets islamiske befolkning. Efterhånden opstod der så stor modstand mod det udefra styrede system, at den stadig stærkere muslimske modstandsbevægelse gennemførte flere og flere anslag mod besættelsesmagten og de afghanere, der var støttet af den. Efter næsten ti års fiasko i Afghanistan med meget store tab af mandskab og materiel blev Sovjetunionen tvunget til at trække sig ud af landet. Det var med ikke ringe fryd og sympati, alle vestlige demokratiske lande fulgte med i, at afghanerne sendte russerne på porten. Derfor må det undre, at fremmede magters militær, deriblandt danske styrker, igen befinder sig i det muslimske land. Den militante islamiske bevægelse Taliban har i mange år været den fremherskende magtfaktor i Afghanistan. Denne antidemokratiske bevægelse har som grundlæggende idé, at Afghanistan er en islamisk stat, der skal styres efter islamisk lov. På trods af periodisk indblanding udefra har islamisk lov formodentlig været gældende gennem al islamisk tid. Det synes derfor hverken rimeligt eller tilladeligt, at andre lande laver om på dette. Det kan aldrig være rimeligt, at noget land eller flere lande i ¿demokratiets hellige navn¿, men med udemokratiske midler vil påtvinge et land og dets befolkning et system, de ikke selv har ønsket. Storbritannien og siden Sovjetunionen kom til kort i deres forsøg på at tvangsindføre systemer, der var fremmedartede for de muslimske afghanere. Begge gjorde forsøg på at modernisere eller europæisere det muslimske land og indsatte marionetstyrede regeringer. Men så snart de snore, som skulle dirigere marionetdukkerne, ikke fungerede, kunne ¿dukketeatret¿ ikke fortsætte. ¿Dukkerne¿ havde ikke befolkningen med sig, og derfor gik alt tilbage til det gamle. Med lige så stor ret, som afghanske stammekrigere i 1988 sendte russerne på porten, kan i dag afghanske stammekrigeres bekæmpe danske og andre udenlandske militærenheder, som har formastet sig til at føre angrebskrig mod afghanere på afghansk jord. Det er mig en gåde, at ansvarlige danske politikere har besluttet at føre angrebskrig i et fjernt fremmed land. Det må betragtes som en katastrofal fejlbeslutning. For det første er Danmark med til at krænke et andet lands suverænitet. For det andet er krigen en urimelig økonomisk belastning og ulykke for Danmark. Endelig efterlader krigen i sit kølvand invaliderede unge mennesker og meningsløse tab af menneskeliv med deraf følgende sorg og savn for de pårørende.