- Vi lytter til klager

Politiker opfordrer til kritik

Ældreforhold 19. marts 2003 07:00

AALBORG: Når kommunens politikere i dag i ældre- og handicapudvalget blandt andet skal drøfte rapporten om de gamle og syges forhold i plejeboligerne, så kan de i første omgang konkludere, at det står ikke så slemt til på plejehjemmene. - Det er faktisk rigtig dejligt at få bekræftet, at det er det rigtige, vi gør i kommunen. Mange tror jo, at der ikke er rart på vores plejehjem, men det er der altså, siger Mai-Britt Iversen, der er gruppeformand for Socialdemokratiet og medlem af ældre- og handicapudvalget. - Vi har lagt stor vægt på at ændre forholdene, hvis der kom klager, og det viste sig, at vi ikke gjorde det godt nok. - Derfor er det vigtigt, at hvis man som beboer i en af ældreboligerne føler, at det ikke er godt nok, så klag til Den Åbne Linje, lyder opfordringen fra Mai-Britt Iversen. - Vi lytter, og der er ikke nogen, der skal tro, at fordi man klager, så går det ud over de pårørende. Det gør det ikke, siger Mai-Britt Iversen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...