Vi må gøre noget her

Det er svært stiltiende at se på den debat, der udspiller sig i medierne vedrørende en lægeuddannelse på Aalborg Universitet.

Modstanderne arbejder ihærdigt på at påvirke myndigheder, politikere og andre beslutningstagere til at bremse planerne for en fuld lægeuddannelse i Aalborg. Deres argumenter vækker undren hos os, der som studerende har fulgt opbygningen af universitetets sundhedsvidenskabelige område på nært hold. Kritikerne advarer om, at Aalborg Universitet ikke magter at uddanne læger på forsvarlig vis, og at det under alle omstændigheder vil være dyrt, dumt og unødvendigt at give tilladelse til at oprette en lægeuddannelse på Aalborg Universitet. Vi, der kender undervisningen og universitetets initiativer indefra, ser anderledes på virkeligheden. Vi er overbeviste om, at universitetet kan overføre traditionen for høj faglighed og stor effektivitet til lægeuddannelsen. Vi tror også på, at den konkrete projektbaserede og problemorienterede undervisningsform, som er omdrejningspunktet i vores egen industri-rettede medicinuddannelse, kan være med til at skabe gavnlig fornyelse på lægeområdet, hvor kommunikation, empati og patienten er i fokus. Historisk set har der altid hersket mistillid overfor innovative tankegange, og nye initiativer må forventes at blive modtaget med en vis skepsis og modstand. De fleste modstandere er nært forbundet med de traditionelle lægeuddannelser ved andre universiteter. Vi har forståelse for, at en ny lægeuddannelse vil udfordre dem og give dem nogle praktiske problemer med fordeling af praktikpladser, men det undrer os, at de så ensidigt fokuserer på kortsigtede interesserer i stedet for at indgå i et samarbejde om at løse de problemer, som har affødt idéen om en nordjysk lægeuddannelse. Det er et ubestridt faktum, at der er mangel på specialuddannede læger i Nordjylland. Dette skyldes, at Region Nordjylland har svært ved at tiltrække nyuddannede speciallæger, der har færdiggjort deres uddannelse på en af de traditionelle lægeuddannelser. Det giver naturligvis anledning til bekymring, og det er et problem, som ikke må ignoreres. Når folk ikke er interesserede i at flytte til Nordjylland, efter at de har taget en lægeuddannelse et andet sted, er vi naturligvis nødt til at gøre noget ved det i Nordjylland. Også selv om det kan betyde, at der skal skæres i antallet af studiepladser andre steder. I sidste ende er det hverken universiteterne, sygehusene eller regionspolitikerne, der afgør, om Aalborg Universitet skal have en fuld lægeuddannelse. Et internationalt sammensat ekspertpanel har gransket Aalborg Universitets ansøgning forud for den endelige beslutning. Hvis eksperterne og det uafhængige akkrediteringsråd vurderer, at fagligheden er i orden, og at behovet for en nordjysk lægeuddannelse er veldokumenteret, bør kritikerne have en meget god begrundelse for at blive ved med at hævde noget andet. Uanset udfaldet må vi have tillid til, at beslutningstagerne objektivt vælger den bedste løsning for borgerne, nu og på længere sigt.