Forskning

Vi må handle

Når vi i Europa står midt i en massiv økonomisk krise, som det er tilfældet i dag, så er det helt afgørende, at vi handler.

Når arbejdspladserne flytter ud af Europa, og arbejdsløshedskøerne bliver længere og længere, er der brug for, at vi anviser en vej ud af mørket. Det har Europa-kommissionen gjort med deres forslag til Horizon 2020 - det europæiske rammeprogram for forskning og innovation. Med en ambition om at ville bruge knap 600 milliarder kroner på Horizon 2020 i perioden 2014-2020 kan man ikke være andet end begejstret. For viden er nøglen, der igen skal skabe vækst i Europa. Men det er ikke nok at skabe viden. Når vi investerer et så astronomisk beløb, så har vi krav på, at de mange milliarder udmøntes i konkrete resultater til gavn for borgerne. Derfor er det nødvendigt, at innovationselementet i EU's forskningspolitik styrkes. Og her spiller standardisering en central rolle. Mange forskningsresultater kan uden det store besvær og store omkostninger omsættes innovativt via standardisering, der skaber rammerne for nye produkter og services. Helt oplagt er det for eksempel, at forskningen i grønne teknologier som el-biler, vindkraft og solceller udmøntes og gøres operationel via standardisering, således at transaktionsomkostningerne og fremstillingsomkostningerne minimeres til glæde for såvel producenter som forbrugere. Og det samme gælder en lang række andre områder som fx velfærdsteknologi, sundhed, miljøteknologi og ledelsessystemer. Populært sagt sikrer standardisering, at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken igen og igen. Allerede i det nuværende rammeprogram (FP7) anerkendes standardisering som en værdifuld måde at udmønte forskningsresultater på. Således indgår det som et af elementerne, der kan være med til at kvalificere et forskningsprojekt til at få midler fra rammeprogrammet. I udkastet til Horizon 2020 står anvendelseselementet endnu tydeligere end i FP7, og dermed er standardiserings bidrag som broen fra forskning til innovation des mere vægtigt. Derfor står Dansk Standard klar til at rådgive forskere og virksomheder om, hvorledes standardisering kan blive en del af danske ansøgninger om de europæiske forskningsmidler. I f.eks. Tyskland er de allerede meget langt fremme med at tænke standardisering ind i deres forskningsprojekter og ansøgninger om forskningsmidler. Derfor kræver det en målrettet indsats fra dansk side, hvis vi skal fastholde og om muligt øge Danmarks hjemtag af forskningsmidler fra EU og samtidig give danske virksomheder og forskningsinstitutioner et innovationsforspring. Erhvervs- og Byggestyrelsen har anslået, at standarders bidrag til væksten i BNP i Danmark svarer til 1,2 milliarder kroner årligt. Potentialet er givetvis langt større, og derfor skal vi have knyttet standardisering tættere til forskningen. Det er en af vejene ud af krisen og væk fra arbejdsløshedskøerne.