Vi må have styr på pengestrøm

Radikale Venstre foreslår som optakt til forhandlingerne om bankpakke 2, at der ved siden af afviklingsselskabet etableres et nyt selskab: Danmarks Finansielle Udviklingsselskab (DFU).

Når der er et behov for Bankpakke 2 (100 mia.) kort tid efter, t bankpakke 1 (35 mia.) er realiseret, er vi nødt til at spørge os selv: Hvor og hvad går pengene til? Til at dække bankernes fejlslagne projekter i oversøiske projekter eller skal penge komme danske virksomheder og arbejdspladser til gavn. Vi er nødt til at have hånd i hanke med pengestrømmen. Erfaringen indtil nu har jo vist, at bankerne ikke har formået at vise samfundssind og involveret sig i luftige projekter, hvor tillid og troværdighed er forsvundet. At genskabe Realkreditinstitutter ville løse en række problemer på boligmarkedet med henblik på finansiering af boligmassen. Hvis man ser tilbage på fonden Realdania, der blev oprettet med børsnotering af Realkredit Danmark, en fond på mere end 20 mia. så ville disse penge, hvis de stod til rådighed for udlån i erhvervsbyggerier og boligfinansiering have holdt liv i dansk erhverv. Og behovet for en bankpakke i dag var til at overse. Hvor dansk er de danske banker - de har vidtforgrenet forretningsmodeller tværs over grænserne - Tag "Nordea", der er en nordisk bank - Den Danske Bank, der har en irsk bank, finsk bank og svenske interesser og sikkert masser af andre. Fremfor store kapitalbanker, der styrer markedet er det bedre med et større uvildig styret fondsselskab under Nationalbanken. Og de mindre finansieringsselskaber kan virke med deres forskellige produkter på markedsvilkår under opsyn af finanstilsynet. Hvad opnår de danske skatteydere ved at bruge 100 mia. på banksektoren? At de banker, der har tvivlsomme udenlandske projekter kan få dækket deres tab. Strukturelle ændringer i banksektoren og hvad der er god bankskik trænger til et eftersyn - som det virker i dag er eneste parameter er vækst og vækst - uanset de bagvedliggende værdier. Offentlige penge og lønudbetalinger, normale pengeoverførsler folk/virksomheder imellem sikres ved en fondsbank - hvis formål er sund, sober og solid bankvirksomhed. Og renteniveauet fastsættes i forhold til Diskontoen i Nationalbanken - Nationalbanken kunne føre tilsyn med fondsbanken som den fører tilsyn med øvrig pengestrøm i samfundet. En løsning kunne være at nationalbanken lavede en midlertidig udlånsordning (evt. opsatte en uvildig fondsselskab) Kunne evt. opbygges som uafhængig fond i lighed med ATP og drives med det formål at låne ud til danske virksomheder med produktion og arbejdspladser i Danmark. Fondsselskabet kunne også stå for drift af dankort/nemkonto. Så kunne de andre banker/finansieringsselskaber konkurrere på de produkter og ydelser, som de har lyst og kompetence til på markedsvilkår. Men borgerne ville have et alternativ, hvor man kunne indsætte og hæve penge uden at skulle være bange for sin bankforbindelse. Og sunde virksomheder kunne låne penge på fair vilkår. Så en fondsbestyrelse, der kan stilles til ansvar for drift og bankskik a la ATP eller DR ville være en bedre konstruktion set ud fra et samfundssyn - Hvor institutionen/fonden skal komme alle borgere nu og de fremtidige borger til gode. Fremfor nogle kapital-særinteresser.