Vi må holde sammen

BOYKOT: Alt imens et ætsende had til Danmark er vokset på kort tid i Saudi-Arabien, Iran og andre islamstyrede lande, gærer det også i vort eget lille land. Mens de ofte tavse og langt hen ad vejen godmodige danskere, som i 20 år er blevet hånet af muhammedanerne for at spise flæskesteg og lade deres børn døbe og konfirmere i Jesu navn, oplever på tv, at Dannebrog afbrændes af svært bevæbnede, brovtende, yngre mænd, vil flere og flere komme til at tænke på en tid for omkring 65 år siden. Også dengang var der i det danske folk svaghed at spore - men mest i den politiske elite og hos dem, der så frygteligt gerne skulle have solgt nogle varer. En radikal ministers ord om tyske sejre, der havde slået Vesten med beundring og forbavselse, klingede ikke væsentligt anderledes end ordene fra en "dansk" ambassadør, Klingenberg, som forleden i udenlandsk tv sad og sleskede om islams store kultur. Der var jo en grund til, at Danmark blev kaldt "flødeskumsfronten" i begyndelsen af 1940'erne, og Hans Skov Christensens samarbejdslinje er jo heller ikke en debut. Der er ikke så meget nyt under solen. Med tiden voksede de tavses foragt over for politikernes kryben. I skrivende stund ved jeg ikke, om Per Stig Møller rank vil stå fast på, at i Danmark gælder dansk lov og ytringsfrihed. Jeg kan kun håbe det. I virkeligheden er der da brug for at sige fra over for kagekonernes "undskyld-vi-eksisterer"-holdning. Situationen kan godt vendes en omdrejning, for hvem er det egentlig, der burde undskylde? Er det en avis og nogle modige tegnere, eller kunne det tænkes, at det snarere var de imamer, der nyder godt af talefriheden i Danmark? Også til at fremme en kvindeundertrykkelse, der som yderste konsekvens får muhammedanske fætre og brødre til at slå døtre/søstre ihjel? Kunne det tænkes, at det måske var repræsentanter for Islamisk Trossamfund, der burde stikke Danmark en undskyldning? Holdningen til dette spørgsmål kaster lys over, hvem der er får og bukke i nutidens Danmark. Det viser sig jo allerede tydeligt - blandt andet på disse sider - hvem, der er forsvarere af ytringsfriheden, og hvem der kryber for islamkravene med undskyldende taler, håbende på en ny flødeskumsfront! Har man iagttaget islamisk praksis i og uden for Danmark i de seneste mange år, kan man ikke blive overrasket over de nyeste tiltag mod Danmark. Vi er jo så sent som sidste sommer blevet truet med terror kort efter bomberne i London. Nu har man fundet en anledning - nogle tegninger i et dagblad, trykt for fire måneder siden - til at føre økonomisk krig mod Danmark. Et alt for klart bevis på konsekvenserne af, at fundamentalistisk islam har alvorlig fodfæste også i Norden. De har fået - gentaget: fået - deres brohoved. Og deres parallelsamfund begynder at virke, fordi troen får dem til at holde sammen. Holder vi danske sammen? Formentlig har hetzen mod Danmark fundet sted i længere tid, end vi "vantro" har haft nogen anelse om, men den, der ønsker at vide besked om islams metoder, kan sagtens få besked. Og summen af disse beskeder er, at den politiske side af islam vil erobre ethvert territorium, som dens tilhængere kalder "krigens hus". Den mere rolige side af en sådan hellig krig er boykot af danske varer og afbrænding af vort nationalsymbol. Det sidste er vi forresten nok nogle stykker, der mener, de burde undskylde, men det må de ikke for deres krasbørstige profet. Derfor, dansker, prøv dog at forstå muhammedaneren. "Tal" til ham på en måde, han fatter: Boykot hans restauranter og hans grønt- og krydderiforretninger. Gå aldrig ind til hans (ikke så veluddannede) frisører osv. Og til Hans Skov Christensen: Det plejer vist at hede sig, at vi er så dygtige til at udvikle markedsstrategi. Do it! Der skal nu nok være lande, som gerne vil købe mælk - og endda fløde - hos folk, der ikke bare hopper, fordi der bliver skreget hop på arabisk. Hold sammen, danskere.