Kristendom

Vi må kræve rene linier

Grosbøll-sagen har stået på i lang tid og har spildt megen tid, og biskopperne har vredet og snoet sig, så de rigtig kunne sole sig i, hvor alvorligt de tog deres hyrdegerning, og sidst har kirkeminister Haarder ordineret noget, som han formentlig selv synes er en salomonisk løsning, men hvormed han blot slutter sig til biskoppernes tågesnak og hykleri.

Grosbøll har bekendt i skrift og tale, at han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud, på opstandelse og et evigt liv. Når han så står for Guds Alter og siger: "Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige, Himlens og Jordens skaber" - "kødets opstandelse og et evigt liv", så er det hykleri. Tvivlen har siden Evas dage altid villet kile sin hestefod ind, og det gør den såvel hos præst som lægd. Det er menneskeligt at tvivle, og det er ærligt at bekende det. Som lægd kan vi tumle med spørgsmålet, og troen kan variere i fasthed og styrke, og vi vil finde fodfæste, hvis vi ærligt søger sandheden i Guds Ord, thi "den, der søger, han skal finde". Men denne troskamp vedkommer ikke det offentlige liv. Som præst er tvivlen mere kompliceret. Han har aflagt præsteløfte, hvor han forpligter sig til at "bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod Folkekirkens bekendelse", og han er ansat og får sin løn af det offentlige for at udføre denne hyrdetjeneste for sin menighed i overensstemmelse med Grundloven. Når han så ikke kan (eller vil) udføre denne tjeneste i overensstemmelse med sine forpligtelser (præstekald og -løfte), men blot forsøger at lade som ingenting og fortsætter at hæve sin løn, så er det ikke blot hykleri, men så er det tillige bedrageri helt på linie med den, der uretmæssigt hæver socialhjælp eller understøttelse. Når en præst i tidligere tider kom i anfægtelser og tvivl, gik han til sin biskop, og denne fritog ham for tjeneste, for at præsten ikke skulle hykle for Guds Alter og sin menighed. Når præsten ved sjælesorg hos sin biskop igen fandt troen, kunne han, måske oven i købet styrket, vende tilbage til sin menighed. Fandt han ikke troen igen, blev han tilrådet at søge sin afsked, og den tog han så med æren i behold. Vi må kræve rene linier. Hykleriet forarger ethvert sundt tænkende menneske, og bedrageriet er helt uacceptabelt. De fleste partier påpeger med rette kristendommen som grundlaget for Vestens og især Danmarks kultur, sociale velfærd og demokrati. Derfor kan vi ikke stiltiende lade Grosbøll og hans ligesindede gøre Folkekirken utroværdig og kriminel. Dette er desto mere aktuelt i en tid, hvor Danmark ved indvandring besættes af Islam, der håner kristendommen, og hvis mål er at tilintetgøre den. Derfor må vi stå sammen om Folkekirken, enten vi er "meget- eller lidet-troende". Vi kan ikke tolerere, at dens hyrder er falske profeter eller ulve i fåreklæder. Hvis vi accepterer dette, kan vi vinke farvel til Grundlovens §4: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske Folkekirke og understøttes som sådan af Staten". "Opklar de tåger, som her udspindes af uforstand og mandevid; dræb al den hovmod, som her findes, gør vantro stum, som volder strid! Driv hykleri til Helved bort, alt sandt og godt lad vokse stort!" (DDS 390) Men det blev jo skrevet længe før "biskoppernes salmebog" udkom!