EMNER

Vi må misbruget til livs

FAGFORENINGER:Den, der tier, samtykker, og når Bjarne Laustsen skriver, at det ikke er Folketingets opgave at blande sig i løn- og arbejdsforhold, er det en amputeret fremlæggelse af problemerne, for ved at acceptere eksklusivaftaler, tager politikerne i høj grad et medansvar for det, som foregår i fagforeningerne, og der foregår meget, som borgerne med rette vender sig mod. Det store flertal orker ikke at engagere sig i foreningsarbejdet eller har svært ved at komme til orde, hvorfor mindre grupper kan tiltage sig en urimelig magt. Derfor vil eksklusivaftaler, naturligt skulle følges op med en vidtgående lovgivning og så er det spørgsmålet, om det er nok. Det gælder min egen fagforening, Den alm. Danske lægeforening, hvor der er mange alvorlige forhold, som politikere stiltiende accepterer. Flere gange har jeg været i konflikt med foreningens forskellige grene på områder, som er meget alvorlige. Min fagforening har en meget stor presse og forhandler på mange områder. Det kan være indenfor forskning, kriminalforsorg eller overenskomster i lægepraksis. Der opbygges aftaler og monopoler, der kan fungere som snærende bånd for den enkelte, men også til stor skade for samfundet Skal man have eksklusivaftaler, er det ganske givet, at man må have et uvildigt tilsyn, hvor medlemmerne eller andre kan klage, når de mener, fagforeningen misbruges. Tænk bare på hele boligområdet, hvor man kan se et helt ansvarsløst boligbyggeri, udstykning af grunde, der virker som begrænsninger for den enkelte, uanset om de er medlemmer eller ej, og som samtidig kan være dyre for samfundet, men presses frem af kortsynede krav fra fagforeninger. I disse dage kan vi høre om, hvorledes fagforeninger som HK skal sælge ud af ejendomme, som er købt, men aldrig har fungeret. Andres penge, som bare er smidt ud. Tænk bare på, hvorledes SID fik lagt låg på politiets udtalelser for kort tid siden. Ledelsen af fagforeninger har i dag utvivlsomt en alt for stor politisk indflydelse. Et ensrettet misbrug, hvor kritikerne har alt for lidt mulighed for at komme til orde og det er først af alt politikernes ansvar.