Vi må op i elite-klassen

Regeringens mål er flere arbejdspladser, og det kræver, at vi uddanner flere unge forskere. Deres kreative ideer skal helt kontant omsættes til nye produkter ude på vore virksomheder.

Nu har regeringen fremlagt forskningens finanslov. Vi går efter at få gjort Danmark til et ægte højteknologisk samfund, hvor forskningen udgør en trækkraft for, at der bliver sat gang i ny videnstung produktion. Uden denne indsats flytter arbejdspladserne ud af landet. Vi vil sikre job på de nye områder inden for den videnstunge produktion, men det kræver, at vi har forskerne. Derfor satser vi på et ægte generationsskifte blandt forskerne. Vi lægger dermed op til at uddanne mange flere unge forskere. Allerede fra næste år optager vi 30 pct. flere stigende til 50 procent flere i de kommende år. Det bliver særligt inden for tekniskvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, fordi vi ved, at her har erhvervslivet og universiteterne særlige behov. Det er med forskningen, som det er med sporten. Danmark har i forhold til vores størrelse høstet store gevinster ikke bare i Tour de France, EM i fodbold og nu senest ved OL. Sportens Team Danmark spiller en stor rolle, for her satser man på at forkæle eliten og pleje de bedste. Det princip overfører vi nu på forskningen, så vi kommer i verdensklasse. Til gavn for unge forskere, erhvervsliv og nye arbejdspladser. Regeringen siger samtidig, at det ikke er nok at uddanne forskere i hvide kitler, der vender kolber. Den viden, der bliver frembragt, skal ud og arbejde på virksomhederne, så vi kommer til at stå forrest i jobkapløbet. Derfor sætter vi ind på to områder. For det første vil vi have viden ud at arbejde i regionerne. Det er ikke nok, at forskningen klumper sig sammen i de store byer. Den skal være langt mere orienteret mod at komme ud i regionerne, dér hvor langt hovedparten af landets mindre og mellemstore virksomheder befinder sig. Også til de nye, innovative iværksættervirksomheder, hvor mange jo er højteknologiske. Detgør vi allerede i et vist omfang, f.eks. med de fire regionale it-centre under den jysk-fynske it-satsning. Men nu skal vi sætte turbo på. Der er satpenge af til formålet på finansloven. For det andet starter vi Højteknologifonden, hvor vi sætter tre milliarder kr. til side, så vi alene i 2005 af afkastet og ekstra midler næste år kan investere knap 200 millioner kr. i særligt stærke forskningsprojekter, hvor virksomheder og universiteter går sammen. Højteknologi er mange ting, f.eks. forskning inden for mobiltelefoner, fladskærme, pc'er, nye lægemidler, fødevarer, mere miljørigtig produktion osv. Regeringen satser altså på de mest lovende af fremtidens forskningsfelter. Vi har sagt, at det skal være der, hvor der er store perspektiver bredt for det danske erhvervsliv, og hvor forskningen ikke er koncentreret til enbranche. Det drejer sig om nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi. Fremtidige forskningsresultater på disse felter vil ikke bare kunne gavne beskæftigelsen, men også befolkningens sundhed og livskvalitet. Med finansloven har regeringen trukket i arbejdstøjet og går i gang med at omsætte forskningens finanslov til virkelighed. Vi investerer 9,7 milliarder kr. i forskning, og det giver mange muligheder for, at vi kan bevæge os hurtigere fra tanke til faktura. Helge Sander er videnskabsminister (V) og folketingskandidat i Aalborg Øst og Vest.