Kastrup

- Vi manglede noget liv i huset

Ella og Jens Kristian Kastrup er voksenvenner for 11-årige Philip

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens Kristian og Philip har en fælles interesse: crossmaskiner.

ASAA:- Vi savnede noget liv i huset, siger Ella Kastrup og tager den hjemmebagte kringle ud af ovnen. Ægtefællen Jens Kristian holder gang i kaffemaskinen og dækker bord. Her på Østkystvejen mellem Voerså og Asaa er der hjemlig hygge i metermål - og liv i huset har de fået. Ella og Jens Kristian er ¿voksenvenner¿ for 11-årige Philip. Han kommer på besøg et par gange om måneden og det har han gjort, siden han var fem år. Med to voksne børn, der er flyttet hjemmefra, blev der lidt for stille i huset på Østkystvejen og efter et informationsmødet meldte Ella og Jens Kristian sig som voksenvenner. - Det startede med at vi sendte breve til hinanden og efter de to første besøg var vi enige om, at kemien var i orden. Siden har det udviklet sig til et rigtig godt venskab, fortæller Ella. - Vi er hjemmemennesker og når Philip er her, hygger vi os sammen. Er der vejr til det, er vi meget ude. Philip har en crossmaskine, som han elsker at køre på. Vi har bygget en hule i haven og om sommeren bager vi vafler ude i hulen, fortæller Ella. Andre gange står den på kælketur efter traktoren, bål i haven, pakkespil eller udflugter rundt i landet. Til daglig bor Philip alene med sin mor, og gennem venskabet med Ella og Jens Kristian har han en voksenkontakt, som for længst har udviklet sig til et varmt venskab. - Vi har bygget nogle traditioner op og besøger for eksempel hinanden i forbindelse med fødselsdage og til jul og selv om der ofte er noget andet, der trækker i teenageårene, håber vi, at venskabet holder. Vi er utroligt glade for Philip, siger Ella og Jens Kristian.