Vi nyder livet uden for hjemmet

Stadig flere danskere bruger tid og penge på restaurantbesøg og biografture. En af grundene er, at vi gerne vil møde mennesker, der ligner os selv

Det kan godt være, at dvd-afspillere og samtalekøkkener efterhånden har sneget sig ind i de fleste danske hjem. Men det betyder langt fra, at vi tilbringer al vores fritid foran fjernsynet eller det nye komfur med keramiske kogeplader. Stadig flere vælger nemlig at spise ude og se film i biografernes mørke sammen med andre, og den udadvendte livsstil er ikke længere kun noget, som dyrkes i de større byer. For syv år siden blev der konsumeret 232 millioner måltider på landets restauranter. I 2002 var tallet steget til 244 millioner – eller 54 restaurantbesøg i gennemsnit per voksne dansker årligt. - Det skyldes blandt andet, at antallet af mennesker, der hyppigt går ud og spiser, er steget. Blandt danskerne er der generelt et ønske om at spise mad, som er tilberedt af andre. Men manglen på tid og små husstande er også væsentlige faktorer, siger afdelingschef Anette Vangstrup fra restaurationernes brancheforening Horesta. Ifølge hende er det især de helt unge, der går meget ud at spise. De foretrukne steder er cafeer, kaffebarer og restauranter, mens grillbarer og gammeldags burgerbarer ikke længere er i særlig høj kurs. - Det er moderne at bruge penge på mad, og de yngre forbrugere stiller store krav til kvaliteten. Men samtidig er det også et udtryk for, at man lever et aktivt liv, hvor restaurantbesøg er én aktivitetet blandt mange, siger Anette Vangstrup. Hun forudser, at restaurationsbranchen vil få endnu mere at lave, når de såkaldte Babyboomere – det vil sige folk, der er født mellem 1946 og 1964 – forsvinder fra arbejdsmarkedet. Denne store befolkningsgruppe kan i forvejen godt lide at spise ude, og i modsætning til generationerne før dem, ønsker de en helt anderledes aktiv livsførelse uden for hjemmet, når de går på pension – også selv om det koster. Ny udelivskultur Restaurant- og cafébesøgene kombineres ofte med en tur i biografen, og til trods for det stigende udbud af dvd-film, computerspil og tv-kanaler er det stadig meget populært at tilbringe et par timer foran det store lærred sammen med fremmede mennesker. I 2003 blev der således solgt 12,3 millioner biografbilletter i Danmark, mens der til sammenligning blev langet 8,6 millioner billetter over disken i 1992. Ifølge livsstilseksperten Jørn Duus fra reklamefirmaet Bates er forklaringen på danskernes trang til at gå ud helt basalt et spørgsmål om, at "udelivskulturen" er blevet let, tilgængelig. Samtidig er vi som forbrugere blevet langt mere impulsive. - Specielt den unge generation har fået dækket alle de basale behov. Velfærdsstaten har været en naturlig del af dem, siden de blev født, og der er overskud til at lade sig rive med af lysterne og stemningerne. For de ældre – det grå guld – handler det om at tage afstand fra alderdommen. De går i gummisko, synes, at Ældresagen er noget af det værste og går gerne alene på café med avisen og signalerer "jeg har været Frankrig", forklarer Jørn Duus. Ifølge livsstilseksperten har denne livsform længe være et storby-fænomen, som havde svært ved at få grundigt tag i provinsboerne. Paradoksalt nok tror han ikke på, at det aktive "gå-ud-liv" har meget at gøre med, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne. - Det er en tendens, der har været på vej i de seneste ti år. Skattelettelser og den slags er kun krusninger på overfladen. Det handler om, at vi er blevet massesociale. Vi elsker at gå ud og møde andre, der ligner os selv. Man ser jo ikke så mange børsmæglere sidde på cafeer, der normalt tiltrækker den yderste venstrefløj. Det er blevet ok at leve et splintret liv, hvor vi henter ungerne sent og har travlt med job, og det nye er, at der er slet ikke noget uforeneligt med denne livsstil og så det at have børn. Man kan sagtens realisere sig selv og være sådan lidt egoistisk alligevel, siger Jørn Duus. Vis os dine brosten Til trods for, at vi elsker at gå ud, bruger vi samtidig penge som aldrig før på vores hjem. Det har ifølge Jørn Duus ikke så meget med at indrette sig bekvemt at gøre, når vi investerer i originale italienske brosten til indkørslen og store åbne køkkener. - Det er mere for at bekræfte vores succes, at vi indretter os sådan. Vi viser vores liv og hjem frem, som foruden det at være et samværssted, også er blevet udstillingsvindue. Selv badeværelsets indretning er blevet en måde at signalere på, hvem vi er. I gamle dage var det jo nærmest pinligt, hvis folk kom så tæt på ens privatliv som ud på toilettet, siger Jørn Duus. Flemming Thingbak, direktør i Aalborg City, er enig med Jørn Duus i, at gå-ud-tendensen har ladet vente på sig i provinsen. - Vi har længe misundt Århus og hovedstaden deres meget driftige cafe og gå-i-byen liv. Det er en tendens, som har eksisteret i de største byer – at man gerne vil være lidt metropol-agtig – men vi kan mærke, at det smitter af på aalborgenserne nu, forklarer direktøren. Han modtager jævnligt meget positive tilbagemeldinger fra Aalborgs cafe- og restuarationsmiljø. Og efter, at der er skudt alternativer op til den berømte Jomfru Ane gade, er det for alvor gået stærkt. - Man kan mærke, at de nye cafeer markedsfører sig helt anderledes. De vil andet end at sælge Smirnoff Ice. Det samme gælder restauranterne. Tidligere var det tre retter til 39 kroner, der solgte – i dag er gæsterne helt anderledes kvalitetsbevidste. De vil have en oplevelse både til ganen og øjet, fortæller Flemming Thingbak.