Vadum

Vi overhales

Af John L. Henriksen Valmuemarken 7, 9430 Vadum johnlh@mail.dk PRODUKTION: For rigtig mange år siden var produkter fra Danmark de bedste i verden, og det har man så solet sig i siden. Vi fik verdens højeste lønninger. Nu flytter virksomhederne til udlandet og producerer til meget lavere priser og dermed bedre konkurrenceevne og til mindst samme kvalitet! Vi er blevet overhalet indenom på kvaliteten, effektiviteten og arbejdsydelsen. Udover at presse lønningerne i vejret, hvad har fagforeningerne så gjort for at rette op på det: Intet! De fortsætter med at kræve højere løn og flere goder af de ”rige” virksomheder og med støtte af Helle Thorning Schmidt, som ved hjælp af flere penge vil skaffe flere i arbejde, så vi kan producere noget mere, der heller ikke kan afsættes! Det sidste nye er, at diverse videncentre nu også flytter udenlands, fordi man der efterhånden er dygtigere og mere vidende end her i landet. Go'morgen, Danmark!