Vi sætter større pris på dyr

De seneste år er antallet af kroner og ører, der bliver postet i kæledyr, vokset markant

Dyrlæge Vilhelm Lassen oplever, at folk bruger flere og flere penge på deres kæledyr. Her er det hans egen hund, Fie, der er på briksen. Foto: Henrik Louis Simonsen

Dyrlæge Vilhelm Lassen oplever, at folk bruger flere og flere penge på deres kæledyr. Her er det hans egen hund, Fie, der er på briksen. Foto: Henrik Louis Simonsen

NORDJYLLAND:Når lille Fido ikke vil give pote, eller Kisser ligger brak på grund af ondt i maven, er vi villige til at gå langt for at hjælpe dem. Vi bruger ganske enkelt flere og flere penge på husets bedste venner. Det bekræfter ph.d. studerende i dyreetik, Stine Billeschou Christiansen, fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. - Mange siger, at folk bruger stadigt flere penge på deres kæledyr, og udbuddet af varer med relation til kæledyrshold er vokset eksplosivt de senere år, siger hun. Der findes ikke nogen samlet statistik over, hvor meget vi bruger på vores kæledyr, men hos landets dyrlæger og dyrehandlere er budskabet det samme. Dyr bliver et stadig mere bekosteligt bekendtskab. - Jeg har prøvet at have et dyr med hofteledsdysplasi, hvor dyrlægeregningerne løb op i flere tusinde kroner, fortæller Jonna Pedersen, der i dag har en kat og en kanin. En anden status Hos dyrlæge Vilhelm Lassen på Hjørring Dyrehospital mærkes tendensen også. - Vi laver en del brækkede ben og knogler. Den slags er omkostningstungt. Det kan let løbe op i 20.000 kroner, fortæller han. Før i tiden hed det sig, at folk i byerne brugte flere penge på deres kæledyr, end folk på landet gjorde. Men den forskel er ved at blive udlignet. - Kæledyr er blevet en del af familien. Det er ikke, som det var i gamle dage, at hunden går og vogter gården, og katten går ude i stalden og drikker mælk. I dag er dyrene en del af vores familie, som vi er villige til at ofre penge på, siger Vilhelm Lassen. Luksus til dyrene Det er ikke kun, når det kommer til sygdom, at pengene sidder mere løst. Også foder og tilbehør bliver der ofret på. Stine Billeschou Christiansen henviser til folk, der for eksempel køber dyre halsbånd til deres hunde. - Dermed ikke sagt, at folks motivation for at købe produkterne alene er egen interesse. Jeg tror snarere, at dyret har en status, hvor det i den bedste mening skal inddrages i de mange glæder, for eksempel luksusvarer, som vi giver os selv. Og set fra hundens side kan det være dejligt med den megen opmærksomhed fra ejeren, selvom den er ligeglad med halsbåndets farve, siger hun. På Hjørring Dyrehospital har Vilhelm Lassen en klar grænse for, hvad han vil være med til: - Min grænse handler ikke om økonomi. Men jeg skal kunne sige til mig selv hver aften, at jeg har gjort noget godt for kæledyret, at jeg har været med til at give det et bedre liv, siger han.