Vi sejler rundt i alkohol

Mange af vores børn og unge vil udvikle alkoholisme eller få et stærkt problematisk forhold til alkohol, hvis vi ikke ændrer adfærd, mener forfatter og foredragsholder, Anne Lilmoes

Aalborg 30. september 2002 08:00

Danmark er et land, der sejler rundt i alkohol. Det er fuldstændigt vanvittigt ikke mindst i betragtning af den viden vi har, men først i det øjeblik vi vælger at se situationen i øjnene, vil vi kunne forholde os relevant. Forfatter og gennem 25 år programmedarbejder i B&U på DR, Anne Lilmoes, der var i Aalborg for at holde foredrag i onsdags, er ikke i tvivl, da vi møder hende dagen derpå, om, hvorfor det er så svært at nå danskerne trods tilbagevendende alkoholkampagner. - Alkohol er danskernes accepterede stof. Det er lidt en hellig ko. Ingen tør for alvor gribe ind og begynde at røre ved den af skræk for at få de mange, der fornøjer sig med den, på nakken. - Men tænk på, hvor udbredt alkohol er. Der hører sprut til ved enhver lejlighed. Danskerne kan ikke hygge sig uden alkohol. Du kan ikke bare invitere på the eller kaffe. Det er umuligt. Fuldstændig håbløst. Og aldeles absurd og forskruet. Anne Lilmoes erkender åbent, at hun ikke er nogen asket. Hun drikker et glas vin hver eneste aften. Nogle gange to glas. Og det kan sagtens ske, at hun drikker sig en smule beruset. - Jeg har det helt fint med at nyde alkohol. At drikke sig skidefuld en gang imellem er måske også OK, men danskerne er nødt til at få et mere bevidst forhold til alkohol, end de har i dag, hvis børn og unge skal lære at omgås det på en fornuftig måde. Og det skal de. For ellers tror jeg, at alvorligt mange af dem udvikler alkoholisme eller i hvert fald får et forbrug, der er stærkt problematisk. Selvfølgelig, tilføjer, Anne Lilmoes, skal vi ikke forbyde alkohol. Men vi skal lære børnene og de unge at omgås det på en fornuftig måde. Og det sker ikke ved at lade 12-årige gå til fest med seks øl. - Efter min mening er det totalt sindssygt. Det er også fuldstændigt sindssygt, at folk i Brixtoftes omgangskreds lod ham drikke, som han gjorde. Det viser helt klart, hvor fuldstændigt vanvittigt vores forhold til alkohol er. Hvor kan den slags ellers foregå? I Rusland, måske! - Danskerne nægter simpelthen at erkende problemer, der er alkoholrelaterede, fordi det til en vis grad vil ødelægge fornøjelsen for os selv. Opildnet tilføjer Anne Lilmoes: Pinlig ædru. Hvad er det også for et udtryk? Det er da en sær måde at tænke på og siger helt klart meget om danskernes forhold til alkohol. Anne Lilmoes omtanke for børn og unge er ikke af ny dato. I 1998 udgav hun "Den værste hemmelighed" om børn, hvis forældre drikker. Det er fiktion, der bygger på omhyggelig research og interviews med børn. Udgivet med henblik på de 10-12-årige. I år 2000 udgav hun "Vores år – af en medafhængigs dagbog" – for Anne Lilmoes klarsyn har rod i en tragisk baggrund. Hendes mand, Jacob, var alkoholiker i 30 år, indtil han for fire og et halvt år siden stoppede misbruget. Men i de år han drak, styrede alkoholen i lige så høj grad Anne Lilmoes liv som Jacobs. Hun var medafhængig, som hun siger i dag, og fulgte ikke bare Jacobs op- og nedture men nægtede lige som ham at se realiteterne i øjnene. Ensom og isoleret. Hysterisk og virkelighedsfjern som hun efterhånden var blevet. Så slemt var det vel heller ikke, mente hun, når problemerne i perioder kom på afstand. Men det var det. - Jeg troede flere gang, at han skulle dø. Jeg ønskede det også, for hvorfor skulle vi lide så meget? Det var først, da hun var så langt ude i tovene, at en veninde overtalte hende til at søge hjælp, at hun fik klarsyn nok til at flytte fra Jacob. I hvert fald i de perioder han drak – men hun nægtede at være ved hans side, så snart han så meget som rakte ud efter alkohol. Hvorfor hun lod sig overtale til at komme "hjem" til ham den dag, han ringede ud til sommerhuset, hvor hun boede og sagde "Hjælp mig" er der ingen anden forklaring på, end at hun fornemmede, at han havde nået bunden. I fire og et halvt år har han været ædru, og han billiger, at Anne Lilmoes i dag rejser rundt og holder foredrag om, hvor forfærdeligt det er at elske en alkoholiker. Hvor skadet man selv bliver – som medafhængig. Men også med et budskab om, at der er hjælp at hente. Egentlig er hun overasket over, at hun er nået dertil, at hun kan lide at stå over for en forsamling og holde foredrag – men det skyldes emnet. - Det er af sådan en karakter, at man ikke kan undgå at få kontakt til tilhørerne, lyder det fra foredragsholderen og forfatteren, der også skrev om alkohol i tredje del af syv-binds serien om kvinden Yaxhiris spirituelle livsrejse. Men da Anne Lilmoes stod midt i situationen, så hun ikke problemets omfang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...