Vi sidder ikke over

Fodboldlandsholdet 8. september 2004 06:00

Det danske fodboldlandshold er oversidder, når der i aften igen er spilletermin i kvalifikations-turneringen til VM i 2006. Men derfor er aftenen ikke uinteressant, for det er i høj grad afgørende, hvordan vore potentielt farligste rivaler til gruppens førsteplads klarer sig. Grækenland mod Tyrkiet ligner en gyser, hvor alt kan ske, efter at begge hold indledte svagt og satte point til - ligesom Danmark. Langt mere interessant - set fra en Oddset-spillers side - er imidlertid opgøret Georgien-Albanien i vores gruppe, for her kan der fås så fint et odds som 1,75 for georgisk sejr. Og albanerne er altså ikke verdensmestre, fordi de hjemme vandt 2-1 over Grækenland. I forrige kvalifikationsspil tabte Albanien samtlige udekampe - inklusiv 3-0 i Georgien, der som bekendt indledte VM-kval'en ganske imponerende med 1-1 ude mod Tyrkiet. Rumænien havde vi sidst fornøjelsen af at møde i vor EM-kvalifikationsgruppe, og dengang vandt de blandt andet 7-0 i Luxembourg. I aften er rumænerne i Andorra, og vi tror på, at de også kan vinde mod den "lilleput" med flere mål - helt nøjagtigt flere end to, som handicap-spillet på den kamp er sat til. Tremåls-sejr eller mere til Rumænien udløser odds 1,65, og gør vor double til en jagt på odds 2,88. mingo KAMPE: 22. Andorra - Rumænien (2-0) ...... 2 34. Georgien - Albanien ................. 1

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...