Vi sikrer løft

S-SF:Det er ærligt, at Claus Hjort Frederiksen er uenig med Socialdemokraterne og SF i, at millionærer og banker skal betale mere til fællesskabet. Men at forsøge at pakke politiske uenigheder ind i officielt udseende regeringspapirer er blot endnu et bevis på, at Claus Hjort Frederiksen ikke kan se forskel på Finansministeriets embedsmænd og Venstre kampagnekontor. Vi vil ønske, at Claus Hjort Frederiksen vil bruge samme ildhu på at besvare spørgsmål om regeringens planer, som han bruger på S-SF-planen.