Aalborg

Vi skaber os

Fadervor er godt nok, som det er. Der er da ingen grund til at lave om på det, som David Biering foreslår 20.10., blot fordi nogle videnskabsmænd har fundet ud af, at der må være intilligens bagved.

Nej, vi må hellere sætte læreren i skammekrogen, hvis han bliver ved med at lære børnene, at vi nedstammer fra aberne. Gud skaber. Vi skaber os, når vi tror på Darwin mere end på Gud. Nu kommer ingenting af sig selv - bortset fra lommeuld. Så det ville da også være underligt, hvis Gud ikke havde fortalt os, hvad meningen er med det hele. Men det er jo netop det, han har gjort i Bibelen og ved hjælp af Jesus, som lærte os Fadervor. Knud Held-Hansen Th. Sauers Vej 12, Aalborg SØ