Vi skal blive bedre til naturvidenskab

Danske skoleelevers naturfaglige viden og formåen ligger væsentligt under gennemsnittet i OECD-landene, og vores elever klarer sig dårligere i naturfagene end i matematik og læsning.

Det fremgår af internationale undersøgelser fra de seneste år. En sådan situation kan vi ikke leve med i længden. Vi kan ikke forstå nutidens kultur og samfund, hvis vi ikke ved, hvad naturvidenskabelig produceret viden er. Og vi klarer os kun i det moderne videnssamfund, hvis vi rekrutterer og uddanner tilstrækkeligt mange naturvidenskabeligt funderede kandidater fra vores universiteter. Regeringens mål er, at vi også fremover skal have råd til børnehaver, skoler, sygehuse og en ordentlig ældrepleje, og det kræver vi bliver et højteknologisk samfund. Vores velfærd står ganske enkelt på spil, hvis ikke vi kan klare os på dette område. Regeringen vil styrke naturvidenskaben gennem hele vores uddannelsessystem. Vi foreslår, at der her og nu bevilges 40 mio. kr. til støtte for udviklingen og fremstillingen af velegnet og moderne undervisningsmateriale til naturfagsundervisningen især for eleverne i grundskolen. Og vi ønsker, at der ydes et beløb på 50 mio. kr. til at få forbedret naturfagslokalerne på de skoler, hvor det er mest tiltrængt. Over en periode på fire år fra 2005-2008 planlægger vi at anvende i alt 505 mio. kr. til disse formål. Og på universiteterne skal vi have gentænkt uddannelsernes form, indhold og pædagogik, så de kan følge med moderne studerende og erhvervslivets behov for kompetenceudvikling. Derfor har videnskabsministeren nedsat en arbejdsgruppe med brugere og aftagere, der skal se på ingeniøruddannelserne. Arbejdsgruppen barsler med anbefalinger i februar 2005. En af de vigtige faktorer at tage i betragtning er elevernes børn og unges lyst til og interesse for naturvidenskabelige problemstillinger. Der skal satses på at inddrage eleverne og studerendes kreativitet og sans for nyskabelser meget mere i undervisningen på deres egne præmisser. Deres kreative evner og sans for nyskabelser skal vi prøve at udnytte og inddrage i undervisningen i langt højere grad, end vi hidtil har gjort. Naturvidenskaben skal støves af, og vi skal gennem positive rollemodeller vise børn og unge, at det at interessere sig for naturvidenskab ikke er spor nørdet. Der skal kort sagt gøres en ekstra indsats for at sørge for, at de problemstillinger, eleverne kommer til at beskæftige sig med ikke alene dækker de grundlæggende, lærerfastsatte områder, men i høj grad også dækker oplevelser, fænomener og tankegange, Vi skal bygge bro mellem uddannelse og den virkelighed, som betyder noget for eleverne og studerende i deres hverdag og i deres egen verden. Den nye gymnasiereform er vigtig i den proces. Fremover skal gymnasieelever efter seks måneders grundforløb vælge, hvilken linje man vil fortsætte på. Udfordringen ligger i at give de unge de rette forudsætninger for at vælge. Unge vælger studium med både hjerne og hjerte og med et ønske om at klare sig godt. Et naturvidenskabeligt valg kan være både fagligt og jobmæssigt attraktivt. Alle eksperter peger på, at der i nær fremtid vil være et stort behov for og en stor mangel på naturvidenskabeligt og teknisk uddannede kandidater. Vi kan og skal ikke tvinge de unge til at vælge den naturvidenskabelige retning, men vi skal vise dem mulighederne gennem en moderne og nyskabende naturfagsundervisning i grundskole og gymnasium. Den nye reform skulle gerne stimulere mange unge til at vælge naturfag til og ikke fra. Vi vil fremme naturvidenskabelig og teknologisk dannelse, akkurat som uddannelsessystemet også giver humanistisk og samfundsvidenskabelig dannelse. Målet er, at alle borgere aktivt skal kunne forholde sig til deerkende etiske og politiske udfordringer i forbindelse med de mange perspektiverhandlemuligheder, som naturvidenskab og teknologi rejser. Og at alle skal kunne skelne mellem videnskabelig argumentation og værdimæssige vurderinger. Naturvidenskab handler også om fremtidens arbejdspladser. Regeringen Videnskabsministerietkommer fremsætter i oktober med 2004 et lovforslaget om den ny højteknologifond. Fonde skal foretage store investeringer i forskning i fremtidens teknologier, som skal sikre job og høj vækst i en stadig hårdere global konkurrence. Målet er, at fonden i 2012 har en kapital på mindst 16 mia. kr. Fondens bestyrelse skal støtte højteknologisk forskning og innovation i international topklasse, samspil mellem offentlig forskning og erhvervslivet samt tværgående teknologier såsom bio-, nano- og informations- og kommunikationsteknologi. Fonden skal samtidig have et særligt fokus på at fremme forskningsindsatser i små og mellemstore virksomheder. Med sit klare fokus vil højteknologifonden bidrage til dynamik og fornyelse i naturvidenskabelig forskning og uddannelse. For at styrke den naturvidenskabelige fødekæde til forskningen afsætter regeringen påved at satse yderligere i de kommende år på strategisk forskning med klar fokusering på teknik, natur og sundhedsvidenskab. Og vi starter generationsskiftet i forskningen med en markant forøgelse af forskeruddannelsen i form af 50 procent flere unge forskere i de kommende år. Vi vil også bruge penge på både at fastholde og tiltrække de bedste unge danske forskere, også de der er bosat i udlandet, og hvor en række vil være inden for naturvidenskab. Ved at satse samlet skal vi få naturvidenskabelig viden og kompetence ud og arbejde til gavn for vækst og velfærd i hele Danmark. Der er tale om en vigtig sag. Vores fortsatte velfærd står på spil.