Vi skal ikke boykotte OL

Flere politikere, nu med kulturminister Brian Mikkelsen i spidsen, anfører i disse dage det synspunkt, at man måske boykotter OL-åbningsceremonien, hvis altså ikke Kina straks forbedrer situationen i Tibet.

Den holdning er uhensigtsmæssig af flere årsager, og så grænser det sig, sagt ligeud, til hykleri. For det første er hele OL's fundament baseret på den ånd, at erstatter vi for en stund politiske uenigheder og konflikter med idræt og konkurrence. Igennem historiens seneste årtusinder har OL-faklen og legenes afvikling været et symbol på, at kampen nu kæmpes gennem blod, sved og tårer på det olympiske stadion. Det er det symbol på fred som demonstrationer verden over angriber, og ikke Kinas siddende regime. OL er sportens begivenhed – ikke politikernes. Det ligger i historien, det ligger i ånden, og det er i øvrigt et sundt princip; at holde politik og sport adskilt. Det er så det andet; vi skal holde politik og sport adskilt. Det er efterhånden snarere reglen end undtagelsen, at professionel idræt tages som gidsel i flere politikeres iver for at fremstå moralsk og politisk korrekt, og det er uklædeligt at vores kulturminister er blandt disse, oven i købet ofte at finde i forreste geled. Et helt tredje perspektiv er, at en boykot vil have en tvivlsom, hvis ikke modsat, effekt på Kinas forhold til Tibet, menneskerettigheder og grundlæggende demokratiske friheder. Det er faktisk meget sandsynligt, at et sådan boykot vil føre til, at Kina isolerer sig mere, og bliver svært at få med på store spørgsmål i FN om klima og sikkerhed i de kommende år. Det skriger jo til himmelen når Tibets åndelige leder sammen med bl.a. Amnesty International afviser et boykot som en gangbar vej. For selvfølgelig vil OL være med til at åbne og nuancere forholdene i Kina. Ligesom det allerede i skrivende stund har gjort det uden legene overhovedet er gået i gang. Vi er alle enige om, at Kina har brug for demokratiske reformer og større respekt for de personlige frihedsrettigheder. Det er derfor meget uheldigt, at kulturministeren sammen med det Konservative Folkeparti, som jeg ellers har stor respekt for, går forrest med truslen om en boykot. Og så er det altså ovenud hyklerisk, når vi ved at partiformand Bendt Bendtsen gerne deltager i erhvervsdelegationer for at fremme danske interesser i Kina. Hykleriet får ydermere et nærmest et komisk skær når vi hører at Brian Mikkelsen i øvrigt kun vil boykotte åbningsceremonien, som han i øvrigt ikke er inviteret til, og ikke resten af legene.