Vi skal ikke forskels- behandle børn

Tør vi betro amtet at godkende adoptivforældre til børn fra udlandet, bør vi også betro dem at godkende forældre til børn af danske misbrugere, mener Else Mortensen, leder af adoptionsafdelingen i Nordjyllands Amt

Pædofili 10. februar 2003 07:00

AALBORG:- Vi møder børn, der er resultat af tvungen bortadoption fra alkoholiserede forældre - men alle børn, der frigives til adoption har en problematisk fortid. Leder af amtets adoptionsafdeling, Else Mortensen undrer sig over, at der i forbindelse med debatten om tvangsbortadoption af danske børn er stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at finde adoptivforældre, der vil og kan magte et barn født af en misbruger. For hende at se er det store antal børn, danskere igennem årene har hentet i udlandet og adopteret den ene del af beviset på, at det sagtens kan lade sig gøre. Den andel del er, at det rent faktisk er gået adoptivbørnene godt. - Alle de børn, vi får fra udlandet, har en træls baggrund. Nogen er resultat af en tvangsbortadoption. Andre er hittebørn på grund af ulykkelige omstændigheder, og atter andre er måske nok resultat af det, vi kalder frivilligt afkald. - Men spørgsmålet er, hvor meget forældrene har fået vredet armen om, siger Else Mortensen og tilføjer, at set i det lys, har hun svært ved at forstå, at nogle sår tvivl om, at der kan findes forældre, der både vil og kan rumme børn af danske misbrugere. Else Mortensen siger videre, at hun til gengæld godt kan forstå, at synspunktet har udløst bemærkninger om dansk dobbeltmoral. Det er bl.a. Charlotte Guldberg, leder af Skodsborgs Observations- og behandlingshjem, der i forbindelse med sin argumentation mod tvangsbortadoption af danske børn har stillet spørgsmålstegn ved, om der kan findes forældre til børn født af misbrugere. - Jeg forstår ikke engang modstanden, siger Else Mortensen. - Dels bør der ikke være forskel på behandlingen af udenlandske børn og danske børn, dels er det set med vores øjne en gevinst for et barn at få et sæt forældre. At barnløse så samtidig får et stort ønske opfyldt, er at betragte som en sidegevinst, mener hun. Erfaringerne fra Amtsgården siger Else Mortensen, at folk, der er skrevet op til et adoptivbarn typisk er parate til at gå langt. Viser det sig for eksempel, at et barn har flere vanskeligheder, end dets potientielle adoptivforældre først var stillet i udsigt, ændrer det som oftest ikke på deres holdning til det pågældende barn. De ønsker fortsat at få barnet. Det er så op til amtet at vurdere, om det mener, at parret kan rumme barnet med de ekstra problemer. - Der vil selvfølgelig kunne være situationer, hvor et barn af en misbruger er så skadet, at det har bedst af at komme i professionelle og kærlige hænder på en institution, men når man tør betro os at vurdere en situation i forhold til de udenlandske børn, bør man også kunne betro os det i forhold til danske børn, fastslår Else Mortensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...