Vi skal ikke true hinanden

Åbent brev til Folketingets fødevarepolitikere: En virksomhedsejer har fået 20 dages fængsel for at true en fødevarekontrollant. Fair nok. Vi skal ikke true hinanden.

Men jeg føler virkelig med virksomhedsejeren, som angiveligt har været udsat for en ganske urimelig behandling. Han er ikke den eneste. Som fødevarepolitisk rådgiver og ejer af en fødevarevirksomhed har jeg mange eksempler på denne urimelige og uensartede måde, hvorpå fødevarekontrollanter udfører job og tolker regler. I Danmark har vi verdens strammeste fødevarelov. Men den er udfærdiget for vattet. Det er op til den enkelte fødevarekontrollant at vurdere, om en virksomhed overholder reglerne om fødevaresikkerhed. Og det misbruger nogle fødevarekontrollanter. Især over for mindre virksomheder. Her kan kontrollanten agere sit magtmisbrug og udøve en bøddellignende magtfaktor. Uden at virksomheden kan modsige resultatet. I princippet kan en fødevarekontrollant beslutte sig for, om en virksomhed skal have en bøde – allerede inden kontrollanten kommer ind på virksomheden. Nogle få kontrollanter elsker denne magtstatus. Heldigvis er langt hovedparten ikke i denne kategori. Et par eksempler: I en forretning fandt kontrollanten fire pakker skinke, som var overskredet holdbarheden med to dage. Dette forhold gav en indskærpelse, butiksejeren protesterede, og kontrollanten svarede arrogant: ”Hvis ikke du tier stille, kan jeg lukke din butik.” Skinken var det eneste, som ikke var i orden. I en anden forretning målte kontrollanten temperaturen i mælkekøleren til syv grader, hvor der højst må være fem grader. Butiksejeren kunne oplyse, at netop på dette tidspunkt afrimede køleren automatisk, hvilket åbne kølere skal gøre tre-fire gange i døgnet for ikke at ise til. Kontrollanten svarede: ”Så må du sørge for, at din køler ikke afrimer, når jeg er til stede.” Hvorpå han gav forretningen en sur smiley. I et supermarked blev fundet 19 pakker kødpålæg, hvor holdbarheden var overskredet. Det ældste var 17 dage for gammelt. Det kostede ikke noget, da kontrollanten fandt dem. Men en kiosk havde 16 pakker 14 dage for gamle kiks kostede 10.000 i bøde. Kiks har en holdbarhed på 12 måneder, kødpålæg 4 uger. Gjaldt det fødevaresikkerheden, var supermarkedets overtrædelse størst. Desværre var det magtudøvelsen, som gav udfaldet. En nærbutik havde observeret en rotte på lageret. Forretningen blev lukket omgående af fødevarekontrollen og alle butikkens varer beordret kasseret. Et varehus havde også observeret en rotte på fødevarelageret. Her skulle man blot kassere de varer, som var blevet gnavet i. I en kiosk eller nærbutik tager et kontrolbesøg ofte over en time. I den time gennemgår kontrollanten hele butikken grundigt. Her bliver der taget over 100 stikprøver på forskellige varer, for at se om varerne er for gamle. I varehuse tager kontrolbesøg enkelte gange kun 30 minutter. Her er der ikke tid til en ordentlig kontrol, og der bliver ofte kun taget ganske få – eller slet ingen – stikprøver på holdbarhed. Det er bestemt ikke ensartet kontrol. Kontrol i et varehus burde tage fire-fem timer, hvis samme grundighed skal holdes. Bøden for en overtrædelse af fødevarereglerne er typisk 10.000 kr. Mange penge for en kiosk eller nærbutik – en dråbe i havet for et supermarked eller varehus. Små straffes hårdere end store, hvilket kan få følelserne til at løbe løbsk, når en kontrollant spiller med sin magtarrogance. Samtidigt med, at det bestemt ikke ikke gavner konkurrencen, når bøderne takseres ens for stor som lille. Det er meget forkert at true en fødevarekontrollant. Men med de skrappe regler og få arrogante kontrollanter kan der ikke undgå at opstå situationer, som ikke burde have fundet sted. Det er ikke sikkert, at vejen frem er lovændringer, som beskytter de enkelte kontrollanter bedre. Find de få kontrollanter, som ikke egner sig til jobbet og ikke kan styre magten. Virksomhederne er ikke altid syndere. Kontrollanten kan også være skyld i, at situationen er opstået. Samtidigt skal det vurderes, om lov og regler er gået over gevind, hvilket er gået op for fødevareminister og flere folketingspolitikere. Få lov og regler justeret, så ikke alle virksomheder flygter ud af landet, og landets butiksstruktur ikke smadres af stramme og urimelige fødevareregler.